INTERIØR

&Tradition ændrer måden vi ser sofaen på…

Designfirmaet &Tradition udfordrer måden vi tænker sofa på. Stik mod deres navn ‘&Tradition’, bryder de alle traditioner og leger og eksperimenterer med forskellige stærke designere, og det er altså ret interessant at følge med i.
Jeg peger på tre nyheder fra &Tradition i indlægget her. Fælles for de tre nyheder er deres skulpturelle form og det tydelige kæleri sofaen har fået hele 360 grader rundt – disse sofaer er nemlig ligeså flotte med ryggen til!

Jeg er ret vild med FLY sofaen, den er ikke ny som sådan, men den er netop lanceret i en 3-personers model. Fly er utrolig smuk og jeg ville absolut ikke have noget imod at have den i mit hjem. Personligt er jeg dog mest til en stor flyder, men det er nu mest af praktiske årsager, for jeg elsker at mødes med min familie i weekenden og flyde med dem i samme sofa. Her er plads til at sludre, grine, “slås”, kramme og putte, høvle fredagsslik og se TV sammen.  Men havde jeg plads til to sofaer, så skulle nr. 2 klart være Fly med blå velourpuder.

 

Det er min opfattelse, at &Tradition er lidt af en ‘arkitekt-darling’ (særligt internationalt), når der bliver tegnet og indrettet hoteller, kontormiljøer m.m. rundt omkring i verden. En stor del af &Traditions omsætning går i den retning vil jeg tro og disse samarbejder forestiller jeg mig, at der ofte kommer nyt design ud af. Jeg tænker f.eks. at Isole sofaen herunder må være designet til en hotellobby eller lign. Sæderne er meget opdelte og ventepositionsagtige ikk? ‘Isole’ sofaen er et sjovt og “skævt” møbel, ret skulpturelt – Den kunne være sjov at indrette med privat. 

CLOUD sofaen kunne også godt være tiltænk et større arkitektprojekt med sin høje ryg som afskærmer lyden og gør det muligt at tale lidt mere fortroligt i et større miljø. Samtidig vil den også være flot i et privat hjem, både alene eller to stk. overfor hinanden. Jeg er faktisk ret vild med CLOUD sofaen, den er groet på mig mens jeg har skrevet indlægget her. Jeg får lyst til at kravle helt ind i hjørnet med en god bog og fornemme hule-følelsen og lukke støj ude…. ahhh ret fristende ikk?

&Tradition ændrer måden vi ser sofaen på…
Artikel
&Tradition ændrer måden vi ser sofaen på…
Beskrivelse
Designfirmaet &Tradition udfordrer måden vi tænker sofa på. Stik mod deres navn '&Tradition', bryder de alle traditioner og leger og eksperimenterer med forskellige stærke designere
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply