INTERIØR

Boligønsker…

Jeg elsker mit hjem, og den måde jeg har indrettet det på. Jeg har tunsinde tanker om, hvordan jeg kunne gøre det anderledes og mange ønsker om mere plads, større rum så jeg kan lege med farver, tapeter, kunst og møbler. Men jeg har nu altså kun de få kvadratmeter jeg har. Men men men…. små juseringer hist og her kunne da være opfriskende. Så indlægget i dag er et kig på nogle af de ting, jeg drømmer om til min bolig

I mit køkken …

Jeg er vild med Romina Ressia’s barokbilleder, og jeg har længe drømt om at have dem hængende. Jeg elsker foreningen af nutid og datid. Jeg elsker provokationen og hendes lidenskabelige udtryk, som situationen taget i betragtning, er ret humoristisk. Disse tre gad jeg godt have hængende over mit spisebord.

Boligønsker...

Over spisebordet vil jeg gerne have nye lamper. Spisebordet er 220 cm. langt, så der kan godt hænge 2-3 stk. Lampen ‘Addicted to us’ fra Design by Us forelskede jeg mig i idet øjeblik den blev lanceret. Den passer perfekt til de tre billeder. På en eller anden måde får vi lige lidt elegant barokstil med kant ind i rummet, det kunne da være ret cool!

Boligønsker...

I min stue …

Altså alle de her ønsker er jo ikke nødvendige, jeg har alt hvad jeg skal bruge og her er pænt og lækkert. MEN et nyt skrivebord, det skal vi have. Vi har skrivebordet monteret på væggen under en vindueskarm. Det er et perfekt spot til en lille arbejdsplads, men bordet er træt…. meget træt. Det er lidt svært at finde et skrivebord, der passer lige præcis i dette indhak, fordi der også er en radiator i vejen. I sin tid fik vi speciallavet det bord vi har nu.

GEORG skrivebordet fra Skagerak vil dog passe perfekt. Skrivebordet har nemlig kun 2 ben, dvs. at de bagerste ben er væk. For mig er det en genial løsning, for det er netop de ben, der ville komme op og slås med radiatoren. GEORG skrivebord læner sig simpelthen op af væggen.

Boligønsker...

Jeg er hoppet på et af Emil Thorups bord! Jeg har faktisk bestilt det og jeg glæder mig vildt til at modtage det. Bordet fra Handvärk er med marmorbordplade – Bordpladen er opdelt i fire marmorfelter, der bryder mønstret og gør det mere dynamisk.

Boligønsker...I stuen har vi en loungesofa med vinkel, så den ene ryg står mod væggen og den anden frit i lokalet. Jeg kan godt lide at have en skænk eller et konsolbord stående op af sofa ryggen (altså den ryg der står fri). Det giver mulighed for at placere en bordlampe og et par stakke magasiner. Det gør bestemt ikke noget, hvis det møbel har mulighed for opbevaring – Der er altid brug for opbevaring i et lille hus. Jeg er ret vild med Frame fra by Lassen. Samlet tre stk. side om side så har jeg min skænk, med plads til rod i skabene.

Boligønsker...

.…nååå ja, så er der jo også lige ‘Den Trætte mand’ her, lænestolen jeg er ved at spare op til. En stol der efter min mening er intet mindre end helt perfekt.

De sidste par år har jeg opdaget, at jeg er blevet lidt mere maskulin i min smag. Linjerne er blevet renere, farverne mere støvede, røgfarvede og mørke. Ja – jeg har faktisk startet et mandeunivers med fokus på maskulin indretning, netop fordi jeg fandt så meget fedt maskulint design, som jeg gerne ville formidle videre. Og det blev til bloggen Man-Issue, se den her.

De her nye vaser fra Lyngby Porcelæn er maskuline og elegante. De hedder Joe Colombo og jeg er vild med farverne og forgivningen, men det jeg glæder mig allermest til er at udfordre det maskuline udtryk med en feminin buket blomster.

Boligønsker...

I mit soveværelse …

Jeg har en samlermani når det gælder sengetøj, det har jeg afsløret op til flere gange. Jeg ELSKER nyt sengetøj og hvidt sengetøj er noget af det reneste og lækreste jeg ved. FACET fra Georg Jensen Damask er så gudesmukt med sin kridhvide farve og det smukke mønster, der gør udtrykket luksuriøst.

Boligønsker...

Auping laver nogle af verdens bedste senge. Jeg gad godt lægge mig i verdens bedste seng hver aften… Jeg fortjener det – Det gør du også! Jeg drømmer om Essential fra Auping, og jeg vil have den i farven Skin, fordi den er vildt fræk den farve.

Boligønsker...

Slut med drømme i denne omgang ♥ Hvilke boligdrømme går du rundt med?

Boligønsker…
Artikel
Boligønsker…
Beskrivelse
Jeg elsker mit hjem, og den måde jeg har indrettet det på. Jeg har tunsinde tanker om, hvordan jeg kunne gøre det anderledes og mange ønsker om mere
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply