Soveværelse (Bedroom)

5 skønne soveværelser

Soveværelse

Det bedste ved at krybe i seng om aftenen lige nu hvor vi er på vej mod de der kulsorte, kolde nætter, det er da et lækkert soveværelse. Jeg tror mit soveværelse er det rum, jeg har ændret flest gange i løbet af den tid jeg har boet i mit hus. Jeg bliver meget inspireret, når jeg kigger mig omkring og med disse 5 vidt forskellige soveværelser, kan jeg ærlig talt ikke pege på et jeg fortrækker mere end et andet. Jeg bliver så fristet til endnu engang at svinge malerullen og begive mig ud i en lækker kølig grå nuance eller noge hippie-boheme… men arghhh, det kan jo ikke betale sig, jeg flytter jo snart, så derfor smider jeg inspirationen videre til dig.

Soveværelse med lyse grå vægge og hvide gulve. Meget rent og lækkert med grafisk sort/hvid kunst på væggen, hvidt sengetøj og et mørkt sengetæppe
Lyse kølige grå vægge, sprødt hvidt sengetøj og et mørkt sengetæppe – det er så indbydende og luksusagtigt. De hvidmalede gulve skaber ro og sammenhæng og giver det samlede udtryk noget crispy og rent som ikke er til at stå for!
Soveværeles med smukke hvide højepaneler og hvide gulve. Kunst på væggen fra Trine Holbæk
Igen hvidmalede gulve, jeg elsker hvide gulve, og er selv så glad for mine. Sammen med hvide vægge bliver rummet som et rent lærred lige til at dekorere og med så hvide flader, kan man næsten slippe afsted med hvad som helst. Hvide gulve og vægge giver visuelt masser af luft og plads til, at dine møbler, din kunst og dit nips kan shine. De høje paneler i rummet er jo misundelsesværdige og sammen med det krøllede sengetøj og de tilfældige ‘sengeborde’ emmer rummet af en underspillet elegance.
TIP:  Ønsker du høje paneler, så tjek denne DIY lige her
Soveværelse der emmer af hygge og romantik. Væggen er lys brun og gør rummet hyggeligt. På væggen hænger et miks plakater i rammer og sengen er lækkert med hørsengetøj i naturfarver. Kilde: Ellos.dk
Lækkert krøllet hør-sengetøj i natur-nuancer – Et soveværelse af romantisk karakter, ikke pladder-romantisk, men romantisk på den der jordnære lækre måde. Væggen giver en varm og rolig stemning i rummet, og jeg er sikker på, at den skifter markant udtryk afhængig af, hvordan lyset kommer ind, om det er en høj solskinsdag, en grå regnvejrsdag eller en mørk vinteraften, så er jeg sikker på, at rummet her tilpasser stemningen præcis derefter.
Boheme hippie soveværelse af den lækre type. Madras på gulvet ferskenfarvet sengetøj og en smukt grafisk værk på væggen i samme farver som sengetøjet.
Rummet her er jeg vild med, der er noget 70’er boheme-hippie over det. En madras på gulvet og et lækkert grafisk værk på væggen som matcher det flotte sengetøj – Wauw jeg er vild med det sengetøj en modig farve, som jeg nok aldrig ville vælge, hvis jeg så det i emballagen i en butik, men på billedet her giver det mig lyst til at klikke på ‘put i indkøbskurven’ med det samme.
Soveværelsesindretning holdt i grå nuancer. Væggen er malet lysgrå på den nederste halvedel og mørekgrå på den øverste halvdel.
 Ja jeg er altså ret stor fan af det grå og særligt, når man leger med flere nuancer grå. En anden detalje er skiftet i væg-farven, jeg håber næsten, at man har været så modig, at man har malet loftet med i den mørkegrå farve, det ville være gennemført til UG.

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply