INTERIØR

Den Trætte Mand

Den Trætte Mand

I går deltog vi i en hyggeligt intim presse middag i det smukke galleri Les Gens Heureux i Store Strandstræde nr. 19, København K. Middagen i de gudesmukke omgivelser var arrangeret af By Lassen, og vi fik lidt spændende designhistorie om Flemming Lassens berømte stol “Den Trætte Mand”, fortalt af Peter Kjeldgaard ,afdelingsleder og vurderingssagkyndig hos Bruun Rasmussen. Jeg skrev ikke noter, jeg blev for opslugt af historien, så her kommer en genfortælling, som jeg husker den:

i 2005 blev Peter fra Bruun Rasmussen ringet op af en herre, som ville have vurderet en gammel stol. Stolen var fra 40’erne, og han havde endda kvitteringen på stolen. På kvitteringen stod FL og så en godkendelse fra Finn Juhl. Den ældre herre var sikker på, at det var en Finn Juhl stol, så han blev skuffet, da han hørte stolen var af en Flemming Lassen. Det blev Peter dog ikke, han blev himmelrykt, han havde nemlig drømt om at få lige præcis denne stol – Den Trætte Mand ind i huset, og han vurderede dengang stolen til 40.000 kr. Dette løftede klart humøret hos den ældre sælger, og humøret blev endnu højere da Den Trætte Mand blev solgt ved hammerslag på 48.000 kr.

Den Trætte Mand

… -Se det var jo tilbage i 2005 – Hopper vi så frem til 2014, ja så fik piben en anden lyd. Her kom nemlig endnu en original “Den Trætte Mand” under Bruun Rasmussens hammer og denne gang blev den solgt for 1,43 millioner kr. -Jooo… der er sket MEGET med de gamle klassiske danske designmøbler siden 2005 og især arkitekt Flemming Lassen er kommet mere i fokus, og hans popularitet er blevet utrolig høj både i Danmark og i udlandet. Dette salg skrev sig ind i historiebøgerne som den hidtil dyreste stol i Danmarks historie. Manden der købet Den Trætte Mand, havde faktisk en i forevejen, og det var den han sad i, da han bød de 1,43 mill. Pragtfuld historie ikke sandt?

Den Trætte Mand

Af respekt for det oprindelige design, har by Lassen i år relanceret “Den Trætte Mand”. Den fås i to udgaver, en i uld og en i lammeskind.

Den Trætte Mand er et mesterligt ikon. Flemming Lassen er pt. Danmarks mest eftertragtede møbelarkitekt i auktionsverden.

Den Trætte Mand

Her er Den Trætte Mand i selskab med endnu en By Lassen nyhed. Den smukke klap loungestol er deisgnet af Mogens Lassen (Flemmings bror). Den hedder Saxe og fås i tre variationer og koster 9.995 kr.

 

Jeg havde fornøjelsen i at sidde i stolen i går – den er fantastisk komfortabel. Da jeg kom hjem viste jeg min kæreste stolen. Vi blev hurtigt enige om at den ville være en temmelig okay erstatning af vores slidte yndllingslænestol her hjemme. Nu er vi gået i opsparingsmode – og en eller anden dag, så kommer den hjem til os.

Er du også forelsket – Du kan købe den nylancerede Trætte Mand fra 22.995 kr. hos By Lassen

Den Trætte Mand Den Trætte Mand

Den Trætte Mand
Artikel
Den Trætte Mand
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Solrun
    februar 21, 2015 at 12:42

    Ehj, hvor er den dog smuk (og dyr). Og fantastisk navn til en god, blød stol.

    • Reply
      Malene Marie Møller
      februar 22, 2015 at 17:56

      hej Solrun JA det er virkelig en drømmestol og navnet er PERFEKT! Er helt enig med dig.

      kh. Malene

Leave a Reply