Jeg var lidt af en drengepige, da jeg var barn. Altså en af dem, der klatrede i træer, havde sorte negle og snegle i lommerne. Jeg havde altid sår på knæene og rifter i ansigtet. Jeg har et billede fra min børnehave (det klassiske ‘Rød-stue’ gruppebillede) og her har min mor trods alt proppet mig i en nederdel og redt min gryde-frisure, så den stod snorlige, men der stopper pigelooket så, for jeg sidder som en havneabejder med et knæ ud til hver side, knæ der er spækket med plaster og så hænger jeg, på bedste kammersjuk-vis med min arm om halsen på min sidemakker.
Jeg har oppet mig lidt på den konto, men 100% ladylike bliver jeg aldrig. Jeg går i stiletter og sneakers, maler til tider neglene røde, men de står lige så ofte uden farve og lidt smadrede efter en stylingopgave, der har krævet lidt knofedt, og jeg kan godt lide at gå i kjole, men jeg elsker også mine hullede jeans. Min venneflok består af 50% drenge og 50%piger – Jeg vil mene, at jeg er en god kombi dreng/pige!
Jeg prøvede virkelig at lave lidt pigeting engang imellem, som f.eks. dengang jeg lærte at strikke. Jeg ville strikke et halstørklæde til mit marsvin ‘Musti’ ( don’t ask). Min fars kæreste hjalp mig. Hun viste mig, hvordan man skiftede mellem ret og vrang og sådan. Jeg var ikke god til det, men jeg var mega stædig (det ligger stadig til mig) så jeg strikkede og strikkede. Meget krampagtigt strikkeri – jeg strikkede meget stramt, det var helt håbløst, det blev så stramt strikket, at man dårligt kunne løfte en maske fra strikkepinden. Halstørklædet skulle være hvidt, det fortrød jeg, for jeg anstrengte mig så meget, at mine hænder var helt svedige og det hvide halstørklæde blev temmelig nusset i farven. Det blev et utrolig langt halstørklæde til et sådan lille dyr, min fars kæreste havde nemlig ikke lært mig at afslutte sådan et strikketøj, så jeg strikkede løs, indtil hun kom på besøg igen et par uger senere. Selvfølgelig blev Musti ovenud lykkelig for sit nussede halstørklæde og det klædte hende helt fantastisk 😉
Se denne historie skulle være en kort og elegant overgang til et indlæg om lækker strik til boligen…. den blev lidt lang den indledning, præcis som Musti’s halstørklæde… sorry. Her kommer en masse lækker strik fra dem der virkelig kan strikke smukt!
SKAGERAK
Meget lækker blød og let plaid fra Skagerak med grafisk mønster. IOTA plaiden er i 50% alpaca og 50% merino uld – Kan købes her
STRIKAHOLIC
Er du til lidt farve er plaiden fra Strikaholic et smukt bud. Den er lækker og tung og passer godt på dig til de der kolde aftener i sofaen. 80% uld og 20% polyamide. Kan købes her
GEORG JENSEN DAMASK
Georg Jensen Damask har netop lanceret en fantastisk lækker to-farvet plaid. Den er tung og vanvittig lækker! En varm sag i super kvalitet. til plaiden hører også puder. Strikket i 50% uld og 50% bomuld. – Kan købes her
BY LASSEN
Denne plaid købte jeg sidste år, det er min søns favorit! Den er blød og let. Plaiden har forskelligt farveudtryk på hver side og et lækkert grafisk Mogens Lassen mønster. 100 % ren vævet peruviansk højlands uld – Kan købes i to farver her
LOUISE ROE
En rigtig flot grafisk vævning og lækre farver fra Louise Roe. Flotte at blande i samme farveskala og forskellige størrelser. De her to er perfekte i min blå velour sofa… just saying:-) 100% strikket i baby alpaca uld. Se mere her
♦
No Comments