Borddækning Ceramics Produkt og design (Interior design)

Ment to be ♥


Keramik og håndværk – To ord, der hører sammen, og som rammer tidsånden spot on.

Ment to be ♥

For nylig spiste jeg middag i de smukkeste omgivelser på Stedsans i København. Perfekte rammer og perfekt selskab. Maden var lavet af Katrine Tuborgh og invitationen kom fra MENT, to skønne og meget passionerede norske kvinder. De er søstre, de hedder Ingvild og Sidsel, og sammen skabte de i 2012 firmaet MENT. Et firma, der ganske hurtigt blev et stort navn i Norge, men som først for nyligt er kommet på det danske marked.

.Ment to be ♥        Ment to be ♥

At være i selskab med de to søstre og lytte til deres fortælling og mærke deres passion var en fantastisk oplevelse. Deres glæde ved deres arbejde var smittende og medrivende. Jeg er sikker på, at Ingvild kunne have fortalt om MENT til den lyse morgen, og det var på intet tidspunkt kedeligt at lytte til.

 

Ment to be ♥

MENT holder til i naturskønne omgivelser i Fåberg 10 min. nord for Lillehammer. Med udsigt til skov og vand møder Sidsel og Ingvild hver morgen ind på deres fabrik, der engang var rammerne om verdens ældste skifabrik. Alle produkter er håndlavede. Porcelænet er gennemfarvet, det vil sige, at farven blandes i det flydende materiale inden det støbes. Ingen farver kan skabes fuldstændig ens, og det er det, der er med til at understrege, at det er unikt håndværk.

Kopperne på billedet herover er et af mine favorit produkter. De er skæve, de ser faktisk ud som om de er ved at vælte. Overfladen skifter fra mat til glaseret, hvilket gør dem ekstra lækre, og så ligger de fantastisk i hånden. Farveskalaen er delikat, i støvede dybe og lyse pasteller. Og lad os lige blive ved farverne, fordi MENTs farvepalette er inspireret af de omgivelser fabrikken ligger i. Nærmere bestemt er farvepaletten skabt udfra søen, som ligger lige ude foran fabrikken. Vandet har ufattelig mange smukke nuancer, som både er årstidsbestemt, men også vejrbestemt. Den gule farve GUSJ kommer f.eks. fra dage med meget blæst, som danner gulligt skum på søen. Det er da ret hyggeligt ikk?

Ment to be ♥

Når porcelænet skal brændes sker det af flere omgang. Imellem brændningerne slibes hver eneste kop i hånden, så slutproduktet er smukt og rart at røre ved – Det synes jeg er værd at vide, når man betaler for sin kop, den er faktisk gennem rigtig mange hænder og processer, så den bliver helt perfekt til dig.

Ment to be ♥

Ment to be ♥

Krakken Kagge – Jeg elsker produkternes navne. To ujævne og uperfekte flasker med mat og blank overflade. Igen det lidt skæve udtryk, som på kopperne og den tydelige fornemmelse af håndværket i formsproget. Flaskerne kan bruges som vaser eller som vand karafler. Den høje slanke er også ideel til olie.

Ment to be ♥

Bedstmor Sukkertøyskål inspireret af bedstemors gamle sukkerskål. -Endnu et af mine yndlingsprodukter, de skal helt klart på min ønskeliste i år. Ingvild fortalte mig, at på trods af de smukke skåles skrøbelig udseende er de faktisk så stærke, at de kan gå i ovnen – Du kan simpelthen bage et eller andet i dem.

Ment to be ♥ Ment to be ♥

Bestemor Kråkebolle hedder denne lågkrukke, og den indbyder til, at man lukker den op. Skålen er også smuk at servere i. Katrine Tuborgh, der lavede mad for os den aften på Stedsans, serverede grønkålstips i den ( – en snack du skal prøve, se opskriften her…. mums). På øverste billede er skålene stablet, det giver også et smukt udtryk. Låget købes seperat.

Ment to be ♥

Der er to forskellige udtryk i MENTs sortiment. Det organiske og tydeligt håndformede og så en serie produkter med et strammere støbt udtryk som vasen Brodd Facettvase herover. Meget smuk og med en god balance mellem det feminine og det maskuline.

Ment to be ♥

Stolt Kanne – Grafisk, stolt og skulpturel skønhed. En høj kande, perfekt som gulvvase eller bare et skulpturelt indslag i boligen. Virkelig elegant synes jeg.

MENT har en mening om deres design, deres farver, udtryk og firma – Det er derfor de hedder MENT. Fremtidsdrømmen for MENT er, at blive et samleobjekt, for os med en kærlighed til håndværk ♥

Du kan købe et udvalg af MENTs design hos danske Kaiku.dk eller i MENTs egen online shop her

Ment to be ♥
Artikel
Ment to be ♥
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply