I går kunne du læse om min dejlige ferie i Frigiliana, en by jeg fuldstændig har tabt mit hjerte til. Jeg lovede at vende tilbage i dag med mine bedste feriekøb.
Hver onsdag er der marked i Frigiliana. Fra morgenstunden kan man se markedspladsen vrimle med travle mennesker, der kæmper med at få stillet deres boder op. På markedet kan du købe alt fra lækre selvdyrkede grøntsager og frugt, typiske turist t-shirts og kopivarer (ikke noget for os vel?) Du kan også købe lædervarer og det er noget for mig!
Dette er i virkeligheden en Marrokopude i det lækreste læder, men nu er det altså Rita’s nye hundekurv. Jeg har længe været på jagt efter en lækker kurv til hunden, og da jeg så de her marakkopuder hænge uden fyld, kunne jeg se, at det kunne fungere. Prisen startede på 60€, men med lidt charme, smil og bestemthed fik jeg den ned på 30€
Den klæder hende da så fint ikke sandt?
Den klæder også stuen synes jeg.
Helt enkel skuldertaske til min MacBook købt af samme fyr, som solgte mig marokkopuden. Lækkert skind og klassisk design. Begge dele købt på markedet i Frigiliana. Tasken kostede som udgangspunkt 78€, men han ville gerne sælge den for 60€, jeg kom ned på 35 €.
Denne lille fine keramikting (bordskåner) fandt jeg i et potteri i Nerja. Jeg tænker den er smuk på væggen blandt min kunst. 22€
På markedet i Frigiliana fandt jeg de her smukke forstørrelsesglas. Og nej jeg har ikke knas med øjnene, men jeg kunne ikke stå for de fine feminine forstørrelsesglas. Prisen endte på 10€ for dem begge.
Foto: Malene Marie Møller
PRUT… PRUT… PRUT…
Du kan roligt prutte på markedet i Frigiliana, men gør det med et smil og vær rolig. Spil ikke skrap eller småsur, men vær mild og venlig. Vis lidt interesse, men ikke for meget og start at sludre lidt med sælgeren. Ham jeg købte skind-varerne hos respekterede af jeg pruttede om prisen, han kunne godt lide det. Der er også dem, der bliver små-sure, men de fleste er søde nok. Lad dem selv komme med det første bud. Du bør kunne slå 25-40% af priserne, det kunne jeg i hvertfald, men måske var jeg bare heldig.
1 Comment
Mathilde
juli 15, 2015 at 14:45Virkelig fin idé med den hundekurv! Det er så godt set. Måske jeg skal på jagt, efter en lille Marokko pude til min kat…