Indlægget er bragt i samarbejde med Onecollection
I morgen tager jeg flyveren til Milano. Dette er årets højdepunkt, hvis man er vild med møbeldesign, og jeg kan næsten ikke vente.
En af de ting jeg virkelig glæder mig til er at se, føle og sidde i FRANCE stolen, som relanceres på Salon del Mobile messen i Milano denne uge. Onecollection bringer Finn Juhl’s smukke stol: FRANCE FJ136 tilbage på markedet og hold nu op, hvor er den smuk.
Stolen er et skulpturelt mesterværk med elegant fremtoning af maskulin karakter. Det smukke lette træstel har en så lækker finish med afrundede kanter som jeg personligt næsten ikke kan vente med at lade mine hænder røre ved. Jeg har noget med træ, der er behandlet på den måde, jeg kan ikke komme i tanke om noget der føles blødere og lækre at røre ved og jeg kan ikke passere uden at mærke. -Og så duften af læder og træ… åhhh don’t get me startet!
Sæde og ryglæn svæver nærmest på stellet og indbyder øjeblikkeligt til at sætte sig. Man kan se man sidder godt! Et møbel af denne slags, i disse materialer – læder og lyst træ – er en god investering, fordi det er en klassiker og fordi den bare bliver smukkere og smukkere af at blive brugt. Uhhhh jeg gad så godt!
France FJ 136 kommer til en overraskende flot pris 15.800 til 26.155 kr. afhængig af om du vælger tekstil (fra kvadrat) eller læder. Stolen leveres i dag samlet, modsat af hvad den gjorde, da den først så dagens lys, det kan du læse om i mit lille historieafsnit længere nede.
Nu vil jeg pakke til Milano, jeg har en date med en ret så lækker Franskmand…. Just saying ♥
Lidt historie…
En engelsk pioner, med et fransk navn, kickstartede en dansk verdens succes…..
Der ligger faktisk en ret spændende historie bag, som de færreste kender om en entreprenant englænder, Mister C.W.F. France. C.W.F. France, som kom til Danmark i 30’erne for at starte en madrasfabrik. I 1940 blev han interneret i tysk krigsfangenskab og i den periode brugte han tiden på at udtænke en forretningsplan, som skulle blive ganske epokegørende for dansk design eksport. Op gennem 50’erne og 60’erne realiserer han denne plan. Han indleder samarbejde med nogle af tidens mest innovative møbelarkitekter, heriblandt Finn Juhl. De udvikler designmøbler i højkvalitet, som kan fremstilles industrielt og leveres som samlesæt – og det var faktisk det, der var epokegørende i den tid. Pludselig kunne man eksporterer til en brøkdel af de sædvanelige transportudgifter. Det blev en enorm succes – Bare se på hvordan vi eksporterer i dag, du kan jo nærmest ikke få et møbel samlet (I dag får dog France stolen færdigsamlet). France & Søn stod i 50’erne for 60% af den samlede danske møbeleksport.
No Comments