Jeg var på visit i Sofie Børstings showroom/atelier idag, og fik endnu engang set de smukke vaser som Sofie i samarbejde med keramiker Lena Pedersen har fremtryllet i år. Sofie havde dem stående med blandt andet de malerpensler, hun bruger i sit arbejde, og det er de også super fine til. Men helt perfekt er de til for alvor at få bragt foråret ind i stuen!
De grafiske blomster er bl.a. taget fra Sofie Børstings værk ‘Mystic Garden‘.
Enkelte af de smukke vaser er lige blevet lagt til salg på Sofies egen webshop, men kan også købes bl.a. hos Retrovilla, på Louisiana og på Ordrupgaard – samt i Sofie Børstings showroom på Skt. Pauls Gade 72, kld, 1313 Kbh K og i Lena Pedersens butik på Ahlefeldtsgade 22, 1369 Kbh K.
Læs også


No Comments