Det er ikke nogen hemmelighed i min omganskreds – jeg ELSKER Ærø! Den lille ø i det Sydfynske Øhav har en helt særlig charme, med sin fantastiske blanding af natur og kultur.
På Ærø er der, ligesom på Bornholm, mange kreative ildsjæle – og en af dém har i vores hjem en helt særlig plads!
Da vi første gang holdt ferie på Ærø for 3 år siden, kom vi på vores ture rundt på øen igennem miniputbyen Tværby hvor keramiker Tanja Møller Heick fra Clayfever har sit værksted. Det var faktisk ikke helt tilfældigt; jeg tror at vi havde set en lille reklame for Clayfever i turistbrochuren fra Ærø Turistkontor, og det finurlige univers vi kunne fornemme, var nok til at vi besluttede os for at lægge vejen forbi.
Tanjas værksted ligger i en længe af deres smukke bondehus, og her har hun åbent indimellem, så du ved selvsyn kan se de smukke ting hun producerer, i forskellige stadier af produktionen.
Hendes keramiske produkter ligger i feltet mellem funktionalitet og pyntegenstande. Du kan finde både æsker eller bonbonnierer, opbevaringslommer til vægophæng, en serie i tyndt, foldet porcelæn, og keramiske øreringe.
Det, vi i sin tid faldt pladask for, og som er et særkende ved Clayfevers keramik, er de grafiske tryk, der dekorerer mange af hendes produkter. Tanja er også uddannet serigraf, så hun udvikler og fremstiller selv sine tryk.
Motivverdenen består især af planter, dyr og mennesker. Nogle i silhuetter, med et udpræget grafisk udtryk. Andre nærmest glansbilledagtige. Motiverne tegner hun enten selv eller transformerer dem fra billeder. Tanja har bl.a. lavet sin egen fortolkning af “Alice i eventyrland”, med smukke, sort-hvide silhouetter og streger på både foldede vaser og væglommer.
I sommeren 2014 lancerede Clayfever en smuk, ny hjemmeside, hvor du nu også kan købe Tanjas fine ting direkte i webshoppen. Hop endelig over og tag et kig!
De små bonbonnierer er lavet i to former: en cirkelrund ufo-form og en cylinderform. De findes med mange forskellige motiver og farver. Fælles for æskerne er, at de indeholder en overraskelse, når man åbner dem – en kontrastfarve eller en lille dekoration. Pris pr. æske/bonbonniere: 325 kr.
NB: alle billeder er lånt fra clayfever.com og er taget af den dygtige (ligeledes Ærø-boende) fotograf Camilla Jørvad
—
A few summers ago, I stumbled upon the beautiful ceramics from Clayfever, on the tiny Danish island Ærø in the South-Funen archipelago. Tanja Møller Heick is the owner and artist behind Clayfever, and has now launched a new website and webshop, where you her lovely ceramic wares now are accessible to a much larger audience. Go check it out! (All photos by photographer Camilla Jørvad)
Læs også


No Comments