INTERIØR

Design Letters & Friends – spritnyt brand!

(English recap available at the bottom)

I dag var jeg inviteret til presse event hos Design Letters. Jeg fik invitationen i starten af sommerferien, og jeg har været ret spændt, fordi der var tale om et nyt brand: Design Letters & Friends. Jeg har virkelig prøvet at lokke Mette Thomsen (ejer af Design Letters) og fritte hende for et lille hint i løbet af sommeren, men alt har været top hemmeligt – indtil i dag!

I dag fik vi Design Letters & Friends at se, og sikke en fin og lækker kollektion. Der er ingen bogstaver blot et rent og nostalgisk formsprog, i en lækker farveskala. Den nye kollektion består af varmebrikse, sidebord, spejl, og sofapuder. Design Letters & Friends er tilgængelig i butikkerne i løbet af september.

Design Letters & Friends - spritnyt brand!

Det fine spejl hedder Television, og er som navnet antyder inspireret af et retro fjernsyn. Det ses tydelig ved de smukke runde hjørner og lædersnoren som er i stedet for en antenne. Spejlet fås også i gråt. Pris 549. kr.

Design Letters & Friends - spritnyt brand!

Bordet er designet af Christian Flindt og hedder Table TO GO – humoristisk navn, I like it! Christian fandt inspiration i en spand, det med at man kan fylde på og løfte rundt ved hjælp af hanken (-elsker designeres tankegang:-). Bordet her har også en hank, som gør det nemt at rykke rundt. Det fås med sort hank og turkis hank. Pris 1599 kr.

Puderne er også en del af Design Letters & Friends – igen et stilrent enkelt formsprog, og så er der tilføjet lidt kant og humor med de farvede knapper. De hedder RADIO, og som du nok kan spotte, er de inspireret af en gammeldags transistor radio. Priser fra 249 kr

 

Design Letters & Friends - spritnyt brand!

 

Varmebriksen hedder THE HOB den fås i med sort dot og med gul dot. Her ligger inspirationen i kogeplader fra et klassisk gammet komfur. Dekorative på bordet, men man kunne også hænge dem på væggen som på billedet herunder, eller man kan lade ungerne lege køkken med dem. Pris 149 kr.

Jeg synes Designletters har gjort det rigtig flot. Her er skabt en enkel design-lækker serie, som på en cool og elegant måde komplimenterer deres porcelæn og øvrige design.

Design Letters & Friends - spritnyt brand!

 

Danish Design Letters’ve got a baby. A new brand: Deisgnletters & Friends. There is no typography, which normally characterizes Design Letters, just pure design told in a nostalgic idiom.

I am excited about this little collection consisting of:
# TABLE TO GO – a side table with a handle.
# RADIO pillows inspired by an old-fashioned radio.
# THE HOB coasters inspired by the hotplates on an old stove
# TELEVISION mirror that looks like a beautiful retro television with its rounded corners and leather cord inspired by the antenna

Lovely story, beautiful design that really fits well with Designletters other designs. Thumbs up!

Design Letters & Friends – spritnyt brand!
Artikel
Design Letters & Friends – spritnyt brand!
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply