Jeg har en vanvittig dygtig bekendt, han er designer og har bl.a. designet for Royal Copenhagen og Stelton. Navnet er Kristoffer Zeuthen, han er nu gået solo under navnet KILO ZULU Design.
Kristoffer har netop nu lanceret verdens sejeste legetøj til drenge, i form af de smukkeste træ geværer. Ja du læste rigtigt, det er upædagogisk og politisk ukorrekt men boys will be boys, og hvad enten vi kan li’ det eller ej, ja så elsker drengene at lege soldater, politi og røvere. Hvis det skal være, og det skal det! så kan det lige så godt være lækkert og det synes jeg disse våben er. Legetøjet har fået navnet SMALL ARMS (cool navn)
Vi kan vel alle blive enige om, at larmende plastik pumpguns i skrigende farver er temmelig ucharmerende. Og vi kan vel også blive enige om, at det på en eller en anden måde, er langt mere acceptabelt og charmerende, når drengene løber rundt i haven med en pind, de har fundet, som de selv synes ligner det sejeste gevær.
Det var nogenlunde de tanker Kristoffer havde gjort sig, efter at have tilbragt en eftermiddag med sin søn og nevø i værkstedet. De savede, hamrede og tegnede og efter nogle hyggelige timer, havde hver af drengene et hjemmelavet gevær. Der var godt gang i legen den eftermiddag, og drengene var så glade for deres nye legetøj, at det kom med i seng.
Tanken bag dette legetøj rækker længere end blot at være et legetøj. Det er nemlig designet til alle de fædre, bedstefædre og onkler som ikke er de store gør det selv mænd. Til alle dem som ikke har adgang til høvlebænk og stiksav. Geværerne kommer nemlig som samlesæt, og på den måde, kan far og søn, onkel og nevø, bedstefar og barnebarn, få en hyggelig stund sammen med at samle det nye og seje legetøj.
Jeg håber at der er nogen af jer, der lige mangler at købe julegaven til drengen i familien, fordi der her er da en genial julegave, til både en dreng og hans far. En hyggelig måde at bruge juledagene på, når geværet skal samles og der skal leges.Det er ikke blot en julegave men en oplevelse!
Priserne er megt overkommelige, vejl. udsalgspris er 179kr., 199 kr. og 229 kr. se forhandler listen nederst på siden her.
Som indretningskonsulent, vil jeg bare lige komme med en note! Hvor skønt kunne det ikke se ud, at lave en trofæ-væg på drengens værelse? Vi har jo stort set alle sammen kunstige elgehoveder, flodheste, løver og dådyr i plast og stof hængende på væggene i ungernes værelser. Tilsæt et par fede træ-geværer fra Small Arms, og du har den fede, humoristiske og seje trofæ-væg.
4 Comments
Heidi Hallingstad Cousin
december 20, 2011 at 12:29Genialt – jeg ved i hvert fald at mine drenge ville være helt solgt – de elsker “skydere” som de kalder dem, og selv om mor i huset ikke er helt så begejstret, så har du du helt ret – “boys will be boys”… Mangler desværre ikke nogen julegaver (tror jeg…), men vurderer stærkt om de ikke skal have et eksemplar alligvel. Ønsker dig en rigtig dejlig jul! Knus; Heidi
Boligcious
december 20, 2011 at 16:29Afsted med dig Heidi, dem skal de da have:-) Glædelig jul til dig også. Knus Malene
Henrik
marts 19, 2013 at 12:45Orv! De er sgu fede. Testet på børn! He he. Kanon.
Min ene nabo er desværre børnetøjsbutik, så jeg kan nok ikke tag dem ind.
Men måske kan hun.
Malene Marie Møller
marts 19, 2013 at 12:57De er skønne. Wilfred (min søn) har et hængende på væggen sammen med et par plystrofæer og ægte gevirer… super cool!