Soveværelse (Bedroom)

5 stemningsfulde soveværelser


“I’m so good at sleeping
I can do it with my eyes closed”


Soveværelset er dit private rum, dit helle og her du skal kunne slappe helt af og falde til ro. Omgivelserne og indretningen har stor betydning for dit velvære og din søvn. På baggrund af dette er soveværelset faktisk et rum, hvor det kan betale sig at bruge sine kræfter på indretning, farvevalg og oprydning. Soveværelset kan nemlig hurtigt hos mange få rollen som opbevaringsrum, fordi det er det rum, hvor kun du kommer. Derfor ser mange det som et oplagt sted at rode lidt og gemme de ting af vejen, som fylder og roder i de øvrige rum. Dit soveværelse skal være luftigt uden for mange møbler og øvrige funktioner og så skal det ikke rode og flyde med ufærdige projekter, det vil bare stresse dig og minde dig om alle de ting du ikke har nået – det giver dårlig samvittighed og den er ikke god at falde i søvn med, hver eneste dag.

Her får du mine 8 bedste tips til et soveværelse der giver velvære og god søvn.

  1. Vælg rolige farver og brug max 3 farver, det skaber nemlig både ro og en rød tråd. Anvend 2 overordnede farver som f.eks. grå vægge og gråt og hvidt sengetøj, hvide gardiner og evt. gulve. Vælg så yderligere en kontrast farve som kun ses et par steder i rummet. Eks. lamper og natbord med messing detaljer – Se indlæggets første billede, det viser meget godt hvor jeg vil henad.
  2. Skift sengetøj ofte, det giver den bedste wellness-følelse i verden synes jeg
  3. Invester i en god seng, du vil ikke fortryde det, det er altafgørende for din søvn. Jeg er kæmpe fortaler for Aupings senge, ikke kun fordi jeg er ambassadør for Auping, men fordi jeg aldrig har sovet bedre, og jeg er svær – som i Prinsessen på ærten svær.. okay;-) – og så er Aupings senge altså fri for alle giftige materialer.
  4. Prøv om du kan holde dig til få møbler, altså kun de uundværlige møbler som: skabe, kommode, seng og natbord.
  5. Få alt hvad du kan op på væggen, altså evt. væghængte natborde, udskift kommoden med væghængt skuffesystem.
  6. Luft ud morgen og aften
  7. Stemningsfuld belysning – brug lysdæmper
  8. Mal gerne væggen bag sengen, det skaber en hyggelig og omfavnende stemning.

 

Til inspiration

Billeder lånt af Ellos – Produkter som sengetøj, møbler og belysning er derfra


Sov godt

5 stemningsfulde soveværelser
Artikel
5 stemningsfulde soveværelser
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Helen Husted Nielsen
    april 17, 2017 at 21:55

    Dejligt indlæg!

Leave a Reply