D.I.Y. Opbevaring (Storage) Soveværelse (Bedroom) Teenageværelset (Teens)

Boligcious bygger seng…. IGEN!

Indlægget er bragt i samarbejde med Trævarefabrikernes Udsalg


Så har jeg gjort det igen – Jeg har bygget en seng! For knapt 3 år siden byggede jeg en seng til vores soveværelse, fordi vi virkelig er udfordrede på plads – Det blev mit mest læste indlæg nogensinde, og jeg får stadig ugentligt henvendelser fra jer vedr. det projekt. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange kommoder, jeg har solgt på det indlæg (bare man fik provision:-))

Denne gang har jeg bygget en seng til min datter. Husker du, at jeg lavede værelse til hende forrige sommer? Gense det her.

Dengang købte vi en sovesofa til Olivia – Det ønskede hun sig og hun lovede at slå den sammen….-det løfte troede jeg naivt på! Sofaen fyldte alt for meget, når den var udslået, og det var den jo 99% af tiden. Desuden, manglede Olivia opbevaringsplads – Skrå vægge på hendes værelse gør det svært at få plads til skabe, så tanken var at lave en seng med opbevaring.

I samarbejde med Trævarefabrikernes UDSALG har jeg designet en DIY seng, som jeg selv synes er blevet ret så cool. Olivia er også glad!

Boligcious bygger seng.... IGEN!

Sengen er bygget op på de smukke opbevaringsmoduler fra Trævarefabrikens UDSALG – Modulerne hedder BRICK BOX og jeg har sammensat dem i forskellige str. for et lidt mere spændende udtryk.

Jeg har brugt flg. BRICK BOX moduler:

1 stk. 30 x 22,5 x 45 cm
2 stk. 45 x x 22,5 x 45 cm
2 stk. 90 x 22,5 x 45 cm

Modulerne kan du købe her

Boligcious bygger seng.... IGEN!

Som du kan se, har jo monteret lægter på væggen således, at sengens bundplade har noget at hvile på. Jeg har brugt en 2 cm. tyk spånplade som bund, og den hviler på BRICK BOX og lægterne. Pladen har jeg skruet fast i lægterne på væggen. I den side hvor pladen hviler på BRICK, kan man ikke skrue pladen fast, da BRICKs top er for tynd. Denne udfordring har jeg løst med dobbeltklæbenden velcro købt hos Silvan

Boligcious bygger seng.... IGEN!

Der skal bores en masse huller med en diameter på ca. 4 cm. i bundpladen, så madrassen kan ånde – Jeg har desværre smidt mit kopbor væk, så den del mangler jeg, før sengen er helt færdig.

Boligcious bygger seng.... IGEN!

Jeg har valgt at lade en del af BRICK BOX være synlig, så den også kan fungerer som natbord. På den måde har Olivia plads til sin bærbar, en kop te osv hele vejen rundt om sengen. Du kan vælge at placere BRICK så den flugter med sengens bund, hvis du ikke ønsker indbygget natbord, men hellere vil bevare mere gulvplads.

Sengen har i alt kostet ca. 3000 kr. inkl. plade og lægter.

Boligcious bygger seng.... IGEN! Boligcious bygger seng.... IGEN! Boligcious bygger seng.... IGEN!

 

Boligcious bygger seng…. IGEN!
Artikel
Boligcious bygger seng…. IGEN!
Beskrivelse
Indlægget er bragt i samarbejde med Trævarefabrikernes Udsalg Så har jeg gjort det igen - Jeg har bygget en seng! For knapt 3 år siden byggede jeg en seng
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

12 Comments

  • Reply
    Henriette
    oktober 12, 2016 at 15:05

    Lige et lille spørgsmål, jeg lurer på om man ikke kan købe et ben til det hjørne der mangler noget at hvile på istedet for lægterne… Ville du mene man kan det, lige nu står min madras jo bare på sådan 4 ben?

    Ser ud som en dejlig seng 🙂

    • Reply
      Malene Marie Møller
      oktober 17, 2016 at 19:59

      Det tror jeg godt man kan Henriette:-)

  • Reply
    Ida Babiel
    november 18, 2016 at 18:09

    Hej Malene,
    Vi blev meget inspireret af dit projekt, og vil nu kaste os over at bygge en seng. Har du behandlet overfladen på boksene? Olie, lak eller noget helt tredje?
    Mvh Ida

  • Reply
    Louise
    februar 11, 2017 at 22:45

    Er kasserne behandlet, eller er det muligt at male dem?

  • Reply
    Tine
    oktober 5, 2017 at 16:00

    Hvordan sørger du for at madrassen ikke glider/bevæger sig?

    • Reply
      Malene Marie Møller
      oktober 8, 2017 at 06:39

      Jeg klipsede slidsikkert underlag på pladen under madrassen. Du ved det man bruge under gulvtæpper.

  • Reply
    Tove
    marts 9, 2018 at 20:42

    Det ser virkelig godt ud. Hvordan fungerer det i praksis med at kunne trække skufferne ud når sengensvægt er ovenpå?

    Jeg overvejer at lave en ramme af disse kasser til vores 180×210 seng, men er i tvivl om kasserne kan trækkes ud med alt den vægt ovenpå. Jeg havde tænkt mig at jeg ikke ville lade dem gå ud over sengen.

    • Reply
      Malene Marie Møller
      marts 21, 2018 at 19:15

      Skufferne trykker man bare på med foden og så åbner de, det er sket ikke noget problem:-)

  • Reply
    Anette Mortensen
    marts 15, 2018 at 12:37

    God ide. Hvor stor en madras, har de datter på?

  • Reply
    Laura
    juni 7, 2018 at 20:59

    Hej! Hvor har du købt en plade i den størrelse? 🙂

Leave a Reply