Det er nu det sker! Branchen er tilbage fra sommerferie og nu kigger vi ind mod efteråret. Der gøres klar til AW16 lanceringer, og ugen står for mit vedkommende på masser af spændende presseevents og messe. I dag udkom Ferm LIVINGS katalog med alle deres efterårsnyheder, og der er noget at se frem til. En masse smukke nyheder, en masse ‘MUST HAVES’ og en masse overraskelser! Jeg er ret så begejstret skulle jeg hilse og sige! Jeg har udvalgt mine favoritter, som du kan se her i dagens indlæg.
Ferm LIVING lancerer den smukke lampeserie ‘COLLECT’, en innovativ serie, som involverer dig i selve designprocessen, du designer nemlig selv din egen lampe. Pendler, skærme og messingringe sælges nemlig seperat og på den måde “bygger” du selv din lampe!
Som du kan se, er der mulighed for at skabe et væld af lamper i en fantastisk lækker farvepalette og i mange formgivninger.
I samme støvede, dybe og delikate farveskala kan du tilføje lækkert nips som vaser med geometrisk udtryk og smukke kunstprint.
Duftys i smukke keramik-beholdere med forskellige reaktive glasurer og i farver, som matcher resten af kollektion super fint. Lyset er fremstillet af sojavoks og dufter af figner. – Når lyset er færdigt kan du bruge koppen som kop, pencilholder på skrivebordet eller du kan smide et fyrfadslys i.
Sidste år lancerede Ferm LIVING ‘Herman’ spisbordsstol, et design af Herman Studio og denne sæson kan vi så byde velkommen til denne flotte herre: ‘Herman Loung Chair’ – Jeg er solgt i denne stol! Den skal simpelthen på min ønskeliste, wauw hvor er den skøn og skulpturel. Stolen fås i sort og sart grå… hmmm hvilken skal man vælge?
HAZE vitrine er jeg også ret begejstret for. Jeg elsker det armerede glas, som skaber reference til de gamle 60’er toiletskabe. Man kan ane, hvad der står i skabet, men udtrykket bliver sløret og tåget, hvilket skaber en ret fantastisk stemning.
Mingle Tabel Top er en serie spiseborde med bordplader i elegante lækre farver, kontraster og teksturer. De er beklædt med et lag slidstærkt og bæredygtigt linoleum. Stel og bordplader fås i flere farver. Da jeg så disse borde kastede jeg mig ned på gulvet og begyndte at måle op, om dette evt. skulle være vores nye skriveborde på Boligcious nye kontor, desværre er de lidt for lange, men med 210 i længden er dette et helt fantastisk langbord til køkkenet i stedet, så det bliver lige noteret:-)
Det var mine favoritter, du kan finde dine egne i det spritnye katalog lige her
Læs også


No Comments