INTERIØR

Overraskende nyhed fra Kähler

I går formiddags fik pressen præsenteret Kählers forårsnyheder, og der var en lille lækkerbisken af en nyhed som jeg glæder mig til dele med dig. Der var naturligvis en del nyheder, og dem får du længere nede i indlægget, men vi starter lige med lidt af en surprise.


Kähler… -nu med lyd


Da FUGATO først tonede op på skærmen til formiddagens pressemøde, var vi flere der tænkte, at det da måtte være en flot kaffekande. Det var først, da der blev zoomet ind på det diskrete betjeningspanel, at det gik for mig, at Kähler havde designet en højtaler. Overrasket? Jeg var! – Keramik og Hi-Fi… -er to ord, der vist aldrig er blevet brugt i samme sætning før:-). Ikke desto mindre så er det en af Kählers helt store nyheder i år – Den er da mega lækker synes du ikk?

Overraskende nyhed fra Kähler

Selve teknikken er udviklet af System Audio ( System Audio laver lyd: højtalere m.m. i high-end klassen). Kähler og System Audio mødtes mange gange ved tegnebordet, for at blive enige om et kompromis mellem designudtryk og lyd. Hvad skulle designes først? indmaden eller indpakningen? De besluttede at tage udgangspunkt i den klassiske “Kähler-forbruger” og dermed er FUGATO designet til os, som elsker Kählers design.

Overraskende nyhed fra Kähler

Kählers DNA er tydelig i designet, man er ikke i tvivl om afsenderen, og det synes jeg er ret stærkt gået. Det er et innovativt projekt, jeg mener, hvem har nogensinde set en trådløs højtaler i porcelæn og træ? FUGATO er virkelig lykkes rigtig flot, og jeg kan sagtens se den hjemme hos mig. Overraskende nyhed fra Kähler

Lyden er god, rigtig god. Højtalerens lyd kommer ud fra toppen, og det giver lyd hele vejen rundt, til forskel fra klassiske højtalere. FUGATO er lige til at tage med sig og passer ind alle steder. Overraskende nyhed fra Kähler Overraskende nyhed fra Kähler


In love with Arhøj


Jeg går og er lidt småforelsket i Arhøj, jeg synes han gør det så godt. Unico serien, som Anders Arhøj designede for Kähler sidste år, gik rent ind hos mig, og derfor gør det mig så glad, at Anders nu får lov at lancere endnu en serie for Kähler.

Denne gang er det stentøj – Den nye serie hedder Ombria.

Overraskende nyhed fra Kähler

Ombria er inspireret af kystlinjer, det dybe hav og den nordiske fauna og teksturer: vilde fugleæg, rå klinter, marhalm, skrænter i kridt og den strålende stjernevrimmel. Alle glasurer er påført i hånden, og hver del i stellet har sit eget udtryk. Glasurerne er udviklet som et univers af silkeblanke og rå, matte overflader – som naturens egne teksturer i vand, træ, sten og ild. Kontrasten mellem det matte og de nærmest blanke tilfældige pletter skaber et spændende og fascinerende udtryk.

Overraskende nyhed fra Kähler  Råt og nordisk med mat glasur, smukke skygger og en struktur, der gør designet ærligt og autentisk.
Jeg har længe savnet nogle smukke tallerkner af denne slags, som også er til at betale.

Overraskende nyhed fra Kähler

Om den nye serie for Kähler siger Anders Arhøj: ”Ombria betyder skygge eller kontrast, hvilket er udgangspunktet for stellets udtryk: Lys og skygge, mat og blankt, smal og bred, let og tung, maskulin og feminin. Linjerne tager udgangspunkt i den geometriske form trapezen, som er smal forneden og bred foroven. En form der tillader hver del at brede sig ud mod beskueren og samtidig svæve over bordet på sin lille fod.”

Overraskende nyhed fra Kähler Overraskende nyhed fra Kähler Overraskende nyhed fra Kähler


Hammershøi vokser


Hammershøi tog os med storm – Et smukt og klassisk stel, som kan styles op og ned til hver dag og fest, præcis som de der yndlingsjeans du har i skabet. Hammershøi er designet af Hans-Christian Bauer.
Der kommet en masse nye smukke produkter til serien såsom skåle, fade, tekopper med hank, den fineste kande, bordsalt- og pebbersæt m.m. En helt naturlig udvikling som vi jo bare kan glæde os over. MEN der er sørme også kommet et bestik, også designet af Hans-Christian Bauer. Kähler leger virkelig med nye materialer og det ret spændende. Bestikket er smukt og klassisk præcis om Hammershøi porcelæn. Det ligger godt i hånden og balancerer perfekt. 

Overraskende nyhed fra Kähler

Den buttede ende med de klassiske Hammersøi-riller er super smuk, præcis som bestikkets flotte stramme linjer og det er en af de ting, der fungere så fint i bestikket synes jeg – Netop kontrasterne i den skarpe slanke kompromisløse linje og den buttede afslutning.

Hans-Christian fortalte mig, at han have samlet tonsvis af bestik fra diverse brands og nøjsomt gennemgået hver del, for at finde ud af hvad der fungerer og hvad der ikke gør. I design processen investerede han i en 3D printer, så han har kunne printe bestikket for at se dets form, og konstant justerer forud for selve produktionen, ret spændende. Overraskende nyhed fra Kähler

Jeg kan næsten ikke stå for den nye mælkekande, dens udtryk er så fint. Den ligner en lille duknakket pingvin, og siden pingvinen er mit yndlingsdyr, så må denne selvsagt komme hjem til mig. Overraskende nyhed fra Kähler

Nyhederne byder også på en lågkrukke og smukke fade.
Overraskende nyhed fra Kähler

 

 

Overraskende nyhed fra Kähler
Artikel
Overraskende nyhed fra Kähler
Beskrivelse
I går formiddags fik pressen præsenteret Kählers forårsnyheder, og der var en lille lækkerbisken af en nyhed som jeg glæder mig til dele med
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Lisbeth Glud
    januar 13, 2016 at 19:12

    Det er en glad dag; jeg er overlykkelig – de nye produkter sidder lige i skabet!
    Allermest glad er jeg for, at Hans Christian Bauer virkelig har givet os den udvidelse, det smukke Hammerhøi stel nærmest råbte på + bestik!!! – jeg kan næsten ikke vente med at kunne gå på indkøb 😀

    At Kähler så også har tænkt langt ud af boxen og skabt en skøn højttaler er bare helt fantastisk og jeg er ganske enig: Den skal hjem og bo hos mig, asap!

    Tak fordi du har delt de skønne nyheder med os, Malene, jeg ved godt der er flere (Omaggio f.eks.) men det, du viser her, er toppen. 😀

    • Reply
      Malene Marie Møller
      januar 15, 2016 at 09:57

      Kære Lisbeth, mange tak fordi du gider at bruge tid på at skrive så fin en melding. Det er altid så rart med feedback.
      Kærligst Malene

Leave a Reply