“What does a mirror look at?”
citat: ― Frank Herbert, Chapterhouse: Dune
Spejle er en god måde at udvide et rum på – gøre det større og skabe spændende effekter. Jeg har skrevet om dette før, men derfor kan jeg jo godt gøre det igen, for der kommer hele tiden nye smukke spejle. Nogle af disse har du sikkert set før, og andre vil være nye for dig (håber jeg).
Eksperimenter med dine spejle, betragt dem som kunstværker og hæng dem på dem op på nye måder – Prøv at lade være med at tænke at de absolut skal hænge i en højde, hvor du kan spejle dig i dem. Hæng dem højt eller lavt… måske endda helt nede ved et panel eller i et hjørne… -gør du dette, vil motivet i spejlet give dit hjem nye dimensioner og motivet vil ændre sig efter, hvor i rummet du bevæger dig – det er faktisk ret cool, du skulle prøve at lege lidt med det.
Curtis Jere Bronze spejl af IRWIN FELD DESIGN – Smukt skulpturelt spejl med bronze kant – et sandt kunstværk.
Disse to smukke spejle er fra serien Reflections designet af Hugau / Larsson – Jeg ville dø for at have et i min stue, de er guddommelige og så fascinerende!
Glasfliser med patina – Jeg så dem i går til et presse arrangement, de er utrolig smukke. Her ser du en hel væg med de smukke glasfliser – Man skal se dem i virkeligheden. Jeg ville købe mig en lille kasse af dem og klæbe dem på en træplade, som jeg ville hænge op som et spejl. Men jeg kan sagtens se, hvor cool de også kunne være i et stilrent og råt køkken. Fliserne er fra Fired Earth
“MIRROR MIRROR” – Jeg har vist disse flotte spejle fra Maria Bruun før, men de er så smukke, at de sagtens kan tåle en reminder. Her er en fantastisk mulighed for at lege med spejlninger og vinkler.
Pennsylvania Mirror Wall Mirror State – ret sjovt og abstrakt spejl af Fluxglass
1 Comment
Josephine
juli 16, 2018 at 14:14Hvor er det nogle smukke fliser og en flot indretning! Fantastisk med noget dejlig inspiration, til hvordan man indretter med sine italienske terracotta fliser!