Lækre nyheder til boligen

Der er så mange lækre nyheder til boligen lige nu, -så da jeg skulle lave nyhedssiderne til Sohome, havde jeg virkelig svært ved at begrænse mig og vælge til og fra.

Lækre nyheder til boligen

Man skulle tro, at når jeg laver det, jeg laver, så ændrer jeg også mit eget hjem konstant – Men det gør jeg faktisk ikke, som i SLET IKKE. Der var engang, jeg lavede om konstant, men det er længe siden. Måske ramte jeg bare plet, da jeg lavede om sidste gang. Måske kan jeg godt lide, at i mit liv… mit “hjemmeliv” ligner sig selv. Måske er det fordi jeg bare på ingen måde har tid og fordi jeg bliver mættet på mit job…. -Eller måske er det bare den klassiske med mekanikeren der heller aldrig får ordnet sin egen bil?

Men men men, jeg har for alvor sat en masse forandringer i gang nu – Det er på tide og jeg skal starte på en frisk. Så nyt soveværelse er undervejs, store forandringer på badeværelset, som bliver noget af et DIY projekt, for penge til nyt bad har jeg altså ikke lige nu. Ny sofa er på vej, skrivebord og lamper. Jeg kigger også lidt på nye spisebordsstole og lamper til mit langbord. Jeg skal nok holde dig opdateret.

Her får du tre af mine yndlingsnyheder fra Sohomes sidste nr. – Læs det endelig, det er gratis, og på nyhedssiderne får du altså alle mine yndlingsnyheder…. just saying. Læs det

 

Lækre nyheder til boligen

Flowerpot… -ikke en nyhed, men en ikoniske perle af Verner Panton i nye farver – Jeg kalder denne farve for NUDE, jeg ved ikke hvad &Tradition kalder den. Lamperne er blanke og farvemættede på en hamrende sexet måde, den minder op et par smukt lakerede negle.

Lækre nyheder til boligen

Messing er en af de metaller, som jeg tror på bliver hængende længe. Jeg er selv vild med messing, særligt hvis den kombineres med dybe og dramatiske farver og tekstiler. Lysestagen fra Fritz Hansen, designet af Jaime Hayon er fantastisk, lækker og kontrastfuld. Den balancerer perfekt mellem det maskinelle og elegante.

Lækre nyheder til boligen

Matégot Trolley fra Gubi er et innovativt bud på ‘drinksvogn’ – Drinksvogne/Serveringsvogne er i høj kurs, når det gælder boligindretning, så hvis du har en gammel en stående, så er det om at få den frem. Det er stort set lige meget, om den er i messing, krom eller bambus, bare frem med den. Matégot Trolley er grafisk flot og skulpturel – Jeg er vild med farvevalget.

Det vil glæde mig, hvis du tog dig tid til en kop kaffe og klikkede ind og lod dig inspirere af vores magasin. Vi har brugt ufattelig mange timer på at lave en lækkerbisken til dig ♥

Lækre nyheder til boligen

Lækre nyheder til boligen
Artikel
Lækre nyheder til boligen
Beskrivelse
Der er så mange lækre nyheder til boligen lige nu, -så da jeg skulle lave nyhedssiderne til Sohome, havde jeg virkelig svært ved at begrænse mig og
Forfatter
Boligcious

Leave a Comment

Email (will not be published)