TESTER – Via CPH sofabord for BoShop.dk

Jeg har meget meget MEGET længe gerne ville have et nyt sofabord. Vores sofabord var for stort, kvadratisk og så havde det en hylde under bordpladen.
Denne hylde var roden til alt ondt. Samtidig var det en hylde, jeg troede jeg ikke kunne undvære! Jeg prøvede dagligt at holde orden på hylden med pæne stakke magasiner, lækre æsker med børnelegetøj og så ALT det andet, der havde det med at samle sig på den hylde, -for ikke at tale om støv og krummer som fandt vejen derind.

Da jeg blev kontaktet af BoShop.dk med det formål at teste deres nye Via CPH sofabord, sagde jeg JA TAK! En alletiders mulighed for at teste om jeg kunne undvære den hylde, og så har jeg drømt om et rundt bord al for længe.

Design dit eget bord

Via CPH er dansk produceret og dansk design. Det et koncept hvor du selv er meddesigner og du vælger altså helt selv dit bords udtryk. BoShop.dk gav mig frie hænder til at designe det bord, jeg skulle teste.

Du designer selv og vælger udfra:

  • 10 forskellige størrelser
  • 3 former: rund, firkantet eller pære
  • 11 forskellige farver
  • Kant finish: rund eller skrå
  • Kantfarve: sort eller natur
  • Ben: bøg, eg, røget eg, sort eller stål
  • 3 forskellige højder, 35, 41 og 47 cm

 

Jeg er vild med, at der er så mange muligheder, og at man er medbestemmer på stort set alt. På den måde får man jo et ret unikt bord.

Bordene fungerer flot alene, men er også cool i grupper. Forskellige højder gør, at man kan skubbe bordene lidt ind under hinanden, så man dermed skaber sin helt egen form. Farvepaletten er smuk, og jeg var helt væk i både den lyseblå og sarte rosa……

TESTER - Via CPH sofabord for BoShop.dk

TESTER - Via CPH sofabord for BoShop.dk

TESTEN

Jeg valgte nøje alle detaljerne på mit bord, det var lidt svært at bestemme sig. Et baby blåt bord med sorte ben ville være en fryd for øjet og jeg måtte dy mig for ikke at nappe det. Når det kommer til de større flader, så vælger jeg altid klassisk. Det gør jeg, fordi jeg er lidt mere ekstrem når det gælder, tilbehør, kunst og tekstiler. Jeg kan godt li at lave om ofte, gi’ den gas med neon et par måneder og tone det ned til pasteller en anden måned. Derfor kan jeg ikke have et bord, der “styrer” for meget min indretning.

Jeg valgte et rundt bord, den største bordplade 90 i diameter. Jeg valgte hvid bordplade med rund kant i rå træ og lyse ben i træ. Højde 41 cm.

Bordet bliver lavet på bestilling, så der gik lige nogle uger. Jeg var edderspændt da fragtmanden endelig kom med bordet, og jeg var top begejstret da jeg fik flået bobbelplasten af. På 2 min. havde jeg let skruet de fire ben på bordet (de skrues direkte op i bordet uden værktøj).

TESTER - Via CPH sofabord for BoShop.dk

Detaljerne i bordet er smukke og gennemarbejdet, jeg er meget tilfreds. Vi har nu teste bordet halvanden uge, og det er lige så smukt og solidt som fra start. I vores hjem må man gerne danse på bordet… Ja dårlig stil, jeg ved det, men man må vælge sine kampe og jeg kan ikke være alle steder. Til gengæld kan jeg jo så garantere, at bordet kan holde til dans, hop fra bord til sofa og tilbage igen….(-og nej det er naturligvis ikke mig, der hopper og danser på bordet, men 2 årige Wilfred, og du kan bare prøve at stoppe ham:-)!

Her er lidt flere billeder af Via CPH med mig som Co designer!

Thumbs Up siger jeg bare!

 

TESTER - Via CPH sofabord for BoShop.dk TESTER - Via CPH sofabord for BoShop.dk TESTER - Via CPH sofabord for BoShop.dk TESTER - Via CPH sofabord for BoShop.dk TESTER - Via CPH sofabord for BoShop.dk

Jeg synes du skal smutte forbi og prøve at sammensætte dit eget bord her: Boshop.dk prisen bliver beregnet mens du designer, så du kan jo starte med bare at lege.

Ps. jeg savner overhovedet ikke mit gamle bord eller hylden som jeg ikke troede jeg kunne undvære. Dette smukke bord, er let og stilrent og det har givet meget mere “luft” i stuen.

Pps. sofaen i baggrunden er til salg:-)

TESTER – Via CPH sofabord for BoShop.dk
Artikel
TESTER – Via CPH sofabord for BoShop.dk
Beskrivelse
Jeg har meget meget MEGET længe gerne ville have et nyt sofabord. Vores sofabord var for stort, kvadratisk og så havde det en hylde under bordpladen. Denne hylde var
Forfatter
Boligcious

6 Comment

  1. Super flot, enkelt og klassisk og alligevel virker det personligt!!
    Er i øvrigt også vild med lysestagen, hvor er det nu den er fra?

    • Tak Lone, jeg synes også det er et vildt flot og tidsløst bord. Lysestagen er fra HAY 199 kr. så det er en fin pris:-)

  2. Super – bordene fra Via Cph er så fine, men jeg vidste faktisk ikke at man kunne designe dem selv. Er faktisk selv på jagt efter nyt sofabord, og nu er det her absolut et alternativ – tak for tips :)

    • Heidi det er super flotte og de kan vælge sorte kanter og sorte ben og hvid overfalde fx. :-)

  3. Hej

    Har du solgt sofaen?
    Og hvor er den fra?

    Mv. Thea

    • Hej Thea

      Jeg valgte at beholde min sofa. Efter at have malet mine gulve hvide og fået det nye sofabord, passede den pludselig flot ind i alt det hvide. Jeg er super glad for den, og har været det hele tiden, det var kun farven der drillede mig lidt. Sofaen er fra BoConcept og hedder Mezzo.

      Kh. Malene

Leave a Comment

Email (will not be published)