Så er jeg tilbage efter en uges ferie i skønne Rørvig med bragende solskin. Vi var dårlig ankommet til sommerhuset før jagten på sæsonens sidste loppemarkeder gik i gang. Søndag stod den på det lokale loppemarked i Rørvig, her er næsten altid gode ting at finde.
Lørdag er det Vig kræmmermarked. Jeg gjorde mig nogle rigtig gode fund, udover retro legetøj til min lille dreng, fandt jeg en masse fine ting. Jeg efterhånden blevet god til at presse lidt på prisen, og ærlig talt mister jeg lysten til at handle hos nogen, som ikke er villige til at prutte med. Det er for mig hele formålet med loppemarked. Jeg brugte 550 kr. ialt på det i ser herunder.
Bordet og bænken fik jeg for 100 kr. det er til min lille søns værelse, det skal muligvis renoveres, eller også lader jeg det blive som det er. Jeg er vild med retro designet og jeg synes at det var dagens bedste kup.
Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg er ret betaget af Factory stilen. Derfor måtte jeg eje de to metal kasser som kommer fra en gammel maskinfabrik, jeg endte med at give 250 kr. for dem begge og planen er at de indeholde yndlingsmagasinerne.
Jeg kan ikke gå forbi et Bjørn Wiinblad fad uden at købe det, hvis det har den rigtige pris, og dette fik jeg ned på 50 kr. Jeg aner ikke hvad jeg skal bruge det til, måtte bare eje det. De to andre platter fik jeg for 40 kr. dem har jeg heller ingen plan med, syntes de var lidt sjove.
Jeg har en voksende kærlighed til 50’er keramik, den blå vase passer perfekt ind i min lille samling. 10 kr.
Sættekassen var faktisk grunden til jeg kom, det var formålet med loppemarkedsbesøget. Den skal tapetseres og gives til en helt særlig lille pige. Den fik jeg pruttet ned til 100 kr. ( jeg skal nok lægge billeder op af den når den er færdig)
2 Comments
linette
oktober 19, 2014 at 22:30Hej
Hvis du i mellemtiden (nu her 3 år senere) er blevet træt af den ene af metalkasserne, så sig til! Der er ihvertfald nogen (min kæreste og jeg), der er meget interesseret.
Mvh Linette
Malene Marie Møller
oktober 20, 2014 at 22:29Hej Linette
🙂 det skal jeg huske, lige nu er de stadig i brug – men jeg ser dem altså af og til på loppemarkeder, de er slet ikke så sjældne endda:-)