Blog Take Over: Rikke Graff Juel
Indretning, styling og teskt: Rikke Graff Juel – @rikkegraffjuel – Foto: Christina Kayser Onsgaard – @christinaonsgaard
Her bor: Olivia Ellen 6 år – Hvad: Børneværelse på 12 m2.
På datteren Olivias værelse har stylist Rikke Graff Juel helgarderet sig med opbevaringsplads og forsøgt at knække farvekoden til en 6 årig drengepiges univers. Et univers hvor lyserød også er en af de flotte farver på en god dag. Se de anderledes løsninger med bl.a. køkkenskabe til legetøjet, malede loppefund og en skabslåge brugt som skrivebord.
Endevæggen har jeg malet med farven B31 Havgus fra Dyrup. Sædet på stolen, som er købt i genbrugsbutikken Anne Tine på Istedgade og kasserne fra Trævarernes fabriksudsalg, er malet i samme farve som væggen for at skabe harmoni.
Sengen er en gammel daybed fra 50érne, som stod i huset da vi købte det. Den er i egetræ og jeg har valgt ikke at male den eller behandle den på nogen måde, da jeg synes den stod fin som den var. Puderne er fra Ferm Living og BALlab og sengetæppet er fra Afroart. Væglampen er fra Ferm Living, og den lille strikdukke er fra Créme de la créme da la Edgar. Plakaten hedder Pirum Parum, og er fra Fine Little day købt hos Mimis Circus.
Customized Ikea garderobe. Skabet, som egentlig er et bryggersskab fra Ikea, har fået greb fra Skjalm P og ben fra Super Front, og rummer nu alt Olivias tøj.
”Børneværelset er det rum som kræver mest fornyelse, da børn jo både ændrer behov år for år. Jeg har derfor valgt at holde de store møbler som senge skabe og reoler i træ eller neutrale farver. Ved at ændre vægfarven, male en stol og skifte småting som f.eks. puder og sengetæppe, kan vi ændre looket uden at skulle investere i helt nye møbler. ”
60´er skab til bøger og spil. Teaktræsskabet fra 60érne er købt på den blå avis. Det rummer spil, bøger og alt det kreative som perler, tuscher etc. Det gamle skab med en fin og varm glød giver et fint modspil til de nye lakerede møbler.
Kurvene fra Ferm er til udklædningstøj og bamser så det nemt kan ryddes op i en fart.
Dimser til samlingen. Sættekassen fra Trævarernes Fabriksudsalg er malet med Liquitex spraymaling i farven Burnt Sienna 7. Den holder styr på små souvenirfund, plastikfigurer og dimser.
Pigen i pap over sættekassen har Oliva selv lavet og collagen i ramme er en original af Kristina Dam.
Køkkenskabe til legetøj. På væggen modsat sengen har jeg valgt at hænge nogle lukkede skabe til legetøj. De er placeret lavt for at Olivia selv kan nå dem (ingen undskyld for ikke at rydde op.) , og fordi det skaber plads til at lege ovenpå, hvis der skal bygges lego Friends byer eller leges med Barbie.
Skabene er køkken overskabe fra Ikea. De leveres uden topplade, da de normalt er højt placeret, så derfor købte jeg en ekstra sidebeklædning til det grå garderobeskab. Den er derefter skåret til, så den passer som topplade.
Vægcollage. Plakaterne er sat sammen med en keramikfigur og et gammelt irret bogstav for at skabe dynamik. Den lyserøde plakat er fra House Doctor og Uhho Uhho plakaten fra Jäll og Tofta er købt hos Mimis Circus.
Tøseæsker til hemmeligheder. Indhold er ukendt, men de to øverste æsker er fra Hay mens kobberæsken fra Syuro er købt hos Dora. Trææsken er en gammel cigaræske, og den nederste lyserøde kasse er en juleindpakningsæske fra Magasin.
En hylde til figurer. På hylden fra String står nogle af Olivias kreationer fra SFO´en sammen med små træhuse fra Sirlig, et spøgelse fra Anders Arhøj, æsker fra Korridor og en sparebøsse og tandelefant fra Olisan.
Mønstermix. Puder fra Ferm Living og BALlab og sengetæppe fra Afroart. Strikdukken er fra Créme de la créme de la Edgar.
Skrivebord af skabslåge. For ikke at have et skrivebord, som fylder for meget i rummet men stadig er langt nok til at flere kan sidde og tegne ved det, har jeg sat en skabslåge op på to massive hyldeknægte i stål fra Silvan. Skabslågen er den samme model, som dem på garderobeskabet. De to stole er gamle juniorstole fra Ikea, som er købt på Den blå avis. Sædet er malet med S0515-Y80 R fra Dyrup. Bordlampen i kobber og beton er en DIY fra Kreavilla. Blyantholderen i kobber er fra Ferm Living ,og de to i keramik er fra Anders Arhøj.
Dukkesengen er fundet på loppemarked.
13 Comments
Louise O.
maj 26, 2015 at 21:25Puha, det er næsten for stilrent at det gør ondt at se på. Harmonisk ser det ud, men det ligner overhoved ikke der bor en 6. årig pige.
Malene Marie Møller
maj 27, 2015 at 21:32Hej Louise
Ha ha ha…. du må ikke få ondt – det kan vi ikke have. Jeg kender Rikke, jeg ved, at i på en helt almindelig hverdag ligger legetøjet også og flyder præcis ligesom hos alle os andre. Rikke har været så sød at rydde op for vores skyld, faktisk er billederne taget lige efter make-overen, derfor står alt nyt og snorlige, det er slet ikke “gået til” endnu:-)
Håber det hjalp lidt på smerterne.
Kh. Malene
Linnea
maj 26, 2015 at 23:39Virkelig fint 🙂 Er det mon muligt at få navnet på køkkenskabene og bryggersskabet? 🙂
Rikke Graff Juel
maj 27, 2015 at 22:12Hej Linnea
Her kommer først info på vægskabene. Ikea har lavet lidt om på deres sortiment siden jeg købte skabene, men hvis du skal have nogle tilsvarende kan du købe Metod overskabe og vælge skabsfonter som hedder Veddinge grå. De fås fx. i l 80 x b 80 x d 38 cm. Ét skab koster så 565 kr. Den grønne låge har de vist ikke længere, men den grå er også fin. Det er den, som jeg har på højskabet.
/Rikke
Mette Foldager
maj 27, 2015 at 07:40Virkelig fin artikel. Skønt at se et børneværelse der ikke er taget ud af Ferm Living kataloget! Stor cadeau til Rikke.
Malene Marie Møller
maj 27, 2015 at 21:26Dejligt at du kan lide indlægget Mette. Tak:-)
Caroline Flindt
maj 27, 2015 at 08:31Super fint som altid når Rikke har et finger med i spillet!
Skønne nuancer og fedt at der er eyecandy for så vel store som små:-)
KH
Caroline
http://carolineseverydaydelights.blogspot.dk/
Malene Marie Møller
maj 27, 2015 at 21:25hej Caroline
Ja hun er dygtig hende Rikke:-)
Kram Malene
Judith
juli 25, 2016 at 20:12Hi,
What is the number of the petrol color on the wall in the childsroom?
Malene Marie Moller
august 5, 2016 at 08:08Hi Judith
The color is ‘B31 Havgus’ it’s form Dyrup, if you need a color ID number you can contact them via http://www.dyrup.dk
Best regards
Malene
Line
september 20, 2016 at 20:50SÅ flot:-) hvad er navnet på derfra skab? Altså på det skab hvor du har brugt sidebeklædningdn som plade?
Line
september 20, 2016 at 20:50Derfra = det grå:-)
Malene Marie Moller
september 21, 2016 at 08:11Hej Line
Jeg ved faktisk ikke hvad skabet hedder, jeg tror muligvis det er et IKEA skab, hvor hun så har sat nogle nye greb på og nogle sjove ben, fra Peggylegs på:-)