I går gav jeg inspiration til make over i soveværelset – Jeg forsætter lidt tråden i dag, fordi jeg synes vi skal have lidt farver på de der vægge ikke sandt?
Jeg er blevet fan af tapet – det er SÅ meget nemmere at have med at gøre end maling. Nu er du måske lidt skeptisk, hvordan kan tapet være lettere at arbejde med end maling tænker du, men det er det altså. Mange har angst ved tanken om at sætte tapet op selv. ‘Gøg og Gokke’ scenarier kører for nethinden – og scener som et nytapetseret rum, hvor tapetet bane efter bane ruller af, så snart man forlader rummet trænger sig på i hukommelsen. MEN der er sket meget de seneste år, både når det gælder tapet men også tapetlim. Det er slet ikke så svært længere, og det er langt hurtigere og sviner mindre at tapetsere. Du slipper også for at dække af med malertape og at starte med paneler inden du kan rulle med malerrullen. Du skal heller ikke vente på lange tørretider – Og det bedste af det hele – det skal ikke have to gange!
Der findes uendelig mange typer tapet, og de behøver ikke at være mønstret – du kan sagtens vælge smukke ensfarvede tapeter.
Denne mørke blå er smuk og stemningsfuld. Jeg er overbevist om, at man kan få et lækkert soveværelse med denne smukke farve. Blå er jo den helt store farve lige nu, så gå du blot i gang. Dette tapet er fra Borås Tapeter.
Du kan også med ro i sindet vælge de her lækre støvede rosa farver. Dette er Metallic Mix tapet fra Eco Tapeter – det har et smukt metalskær. Leg med flere nuancer som her og skab et spændende udtryk.
Endnu en LÆKKER støvet blå farve…. Den er næsten grå. Tapetet her er også fra Borås Tapeter.
Dette rum er jeg helt forelsket i. Et miks af to tapeter, et med et smuk blåt mønster og så det grøn-turkise tapet med en hessian agtig struktur. De hvide gulve fuldender rummet på smukkeste vis.
Disse to tapeter er også fra Eco Tapeter. Alle tapeter forhandles hos Colorama og Becker Farvecenter.
5 Comments
Mathilde
oktober 22, 2014 at 23:44Da min kæreste og jeg skulle til at give vore soveværelse en makeover (alle de gamle lag tapet ned og nyt filt op), var jeg meget inspireret at dit fine, fine soveværelse. Vores værelse har også en skrå væg over sengen og den blev malet på næsten samme måde som dit, men i en støvet blå i stedet for sort 🙂 Det er bare så fint.
Så endnu engang tak for god inspiration og at støvet blå klart kan anbefales:-)
Med Venlig Hilsen og mange tak fra
Mathilde
Malene Marie Møller
oktober 23, 2014 at 16:31Hej Mathilde
Det var da så lidt:-) Vi er bare så glade for at du blev inspireret!
Kh. Malene
Cecilie
juni 27, 2015 at 23:01Hejhej,
Jeg er på udkig efter lamper, og faldt lige over det her opslag. På billedet med de grå nuancer, kan du fortælle mig, hvor den pære med den hvide ledning, som hænger på et tøjstativ, er fra?
Håber på at høre fra dig!
Malene Marie Møller
juli 2, 2015 at 08:39Hej Cecilie
Tjek Nud Collection, det er dem der laver alle de pendler, der findes et hav af forskellige:-)
Kh. Malene
pretta fiore
september 26, 2018 at 07:25wonderful by Italy!!!