Produkt og design (Interior design) Uncategorized

Kender du disse gyldne regler om tebrygning?

Sponsoreret – Jeg har indgået et samarbejde med Bodum, fordi jeg er vild med deres produkter og jeg så gerne vil slå fast, at Bodum er et bæredygtigt og ansvarsfuldt brand, hvor fokus på ‘Make taste – not waste’ er det største drive og det vigtigste barometer for alt hvad de foretagers sig gennem både produktion og hos forbrugeren –Det er vigtig info! Nå ja…. Og så vil jeg gerne slå et slag for Bodums lækre slow brew bryggemetode”

V Æ R D   A T   V I D E   O M   T E

Siden jeg var ganske lille, har jeg været fan af te, og jeg tror, at jeg kunne kalde mig en “rigtig” te-drikker allerede fra jeg var 10 år gammel. Siden da har te været en del af mine daglige rutiner. 2-3 kopper om morgnen, den første så snart jeg vågner, og så en hel kande får jeg nok drukket i købet af aftenen. Jeg er til sort te, ikke den store fan af grøn og hvid te, har dog visse få undtagelser.

Min glæde for te og min passion for design forenes fint i mit teskab. Her finder du ikke alene et hav af forskellige smukke tekopper samlet genne årene, men også 8 tekander og naturligvis masser af forskellige tedåser med alverdens te. Den sidst-indkøbte tekande er Bodums nye smukke Assam kande med bambus hank.  Kanden har indbygget te-si og stempelfunktion, så teens trækketid kan stoppes i tide. Te-sien er rummelig og det er åbentbart ret vigtigt for smagsoplevelsen… det finder du ud af længere nede, når jeg giver dig de gyldne te-brygge regler. Den smukke Assam kande er en klassiker, nærmest ikonisk med sin runde form, du kender den godt, nyhedsværiden ligger i det bambushanken som jeg synes er en utrolig fin kontrast til den perfekte form og det klare glas. Jeg har altid godt kunne lide Assam kanden netop fordi den er i glas. På den måde får man den smukke gyldne farve fra teen som gør teen endnu mere indbydende.

Ligesom med kaffe er der nogle helt særlige gyldne regler, som gør din te-oplevelse endnu bedre. Selvom jeg ser mig selv som en rutineret og dedikeret te-drikker, kendte jeg slet ikke disse mange gode råd til, hvordan man brygger te med den ultimative smagsoplevelse. Jeg har faktisk testet disse regler og særligt nr. 2, 3 og 2 har ændret min smagsoplevelse en del.

De gyldne brygge-regler

  1. Varm tepotten op på forhånd, det kan du gøre ved hælde kogende vand i først. Jeg varmer den bare godt igennem med det aller varmeste vand fra hanen, fordi kanden står og bliver kold igen, mens jeg venter på kogetur nr. 2
  2. Brug en rummelig te-si så bladene har plads til at hvirvle rundt. En for lille si forhindrer bladene i udnytte deres smagsnuancer, dette punkt har gjort en kæmpe forskel for mig efter at have droppet teposer og benyttet Assam kanden med indbygget si.
  3. Temperaturen på vandet har også en stor betydning og det vidste jeg faktisk ikke. Sort te kan godt tåle kogende vand, men den bliver allerbedst ved 80-90 grader, hvor  grøn- og hvid te skal brygges med 80 grader varmt vand. Hælder man for varmt vand over tebladende, ødelægges nogle af indholdsstofferne og teen kan blive for bitter.
    Finder du det lidt omstændigt at stå og tage temperaturen på dit tevand, så har Bodum ud fra deres principper omkring bæredygtighed og ingen spild, produceret en elkedel, som kan varme vandet op til bestemte temparaturer. Du kan simpelthen varme vandet op til 60, 70, 80 og 90 grader… du kan naturligvis også få det helt op og koge og så er der faktisk også en funktion, hvor du kan holde det kogene vand varmt, så du ikke behøver at skulle koge vand til din næste kop.

  4. Trækketiden er sammen med punkt 2, de vigtigste regler for en god smagsoplevelse synes jeg. Sort te skal trække mellem 4-6 minutter, hvor grøn og hvid te kun skal trække 2-4 min. Trækker teen længere, bliver den for bitter og trækker den kortere bliver den ikke særlig smagfuld.
  5. Mængde af teblade er naturligvis ret væsentlig i forhold til punkt 4 om trækketiden. En god tommelfingerregel er, at man ca. skal bruge en teskefuld te ( ca. 2 gram) pr. kop. Der er dog nogle slags te som har større blade og der skal der nok top på den teske der.

God fornøjelse med te-brygningen, håber du blev klogere og får en endnu bedre smagsoplevelse når du drikker din te næste gang. Måske har du et gyldent te-tip jeg skal vide? I såfald så fyr endelig løs i kommentarfeltet herunder.

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply