Boligtekstil (Textiles for the home)

5 lune omfavnelser

Oktober kalder på lune plaider og indendørshygge. Jeg har denne uge måtte tænde for varmen og har haft gang i kurven med plaider. Efterår og vinter giver plads til ekstra hygge med sterainlys, gode bøger, hyggelige snakke i sofaen og blæsende smukke efterårsdage. Jeg ved godt at mange sukker over, at sommeren er slut, jeg gør måske det samme, men efteråret og vinteren er jeg nu også ret vild med… i hvert fald lige nu, ring mig op når vi lander i januar, så skal du høre mig pive og savne forår. MEN, lige nu er vi altså her, vi står i starten af oktober – den smukkeste måned, hvis du spørger mig.

Du skal ikke gå og fryse, du skal lune dig og nyde at efteråret giver lidt mere ro og tid til fordybelse. Jeg har 5 lune omfavnelser til dig – 5 skønne og smukke lune plaider…

COZY COTTON fra Georg Jensen Damask. En luksus lækker plaid i et utrolig smukt design, som i den grad udstråler HYGGE. Strikket i 100% bomuld og kan købes her – Jeg er vild med den!

HORIZON fra Elvang, plaiden der ikke kradser! En klassisk smuk plaid, som er utrolig blød og let. Den er designet med inspiration fra horisontens skiftende nuancer mellem himmel og hav. Plaiden er i 50% alpakauld, 40% fåreuld og 10% mikrofiber. Den ultra bløde plaid kan købes hos Kaiku.dk

 

BAUGE plaid i 100% lækker blød hør fra By Nord. Bauge plaid fra by Nord. Hør er sæsonnes store textil og yderst populær i boligen, når vi taler sengetøj, gardiner og ja nu også plaider. Utrolig fint og naturligt look. Kan købes her

HERRINGBONE plaiden er efterhånden en klassiker fra Louise Roe. Jeg er vild med Louise Roes plaider, og denne har stået på toppen af min ønskeseddel længe, mere luksuriøs en plaid fås næsten ikke. Plaiden er rigtig varm og strikket i 100% baby alpaca uld. Jeg er særligt vild med mønstret og farven. HERRINGBONE fås i flere farver lige her

HOLLIE er navnet på bestseller plaiden fra Aiayu. En varm og eksklusiv plaid i den smukkeste sildebens håndstrik, med fine bølgede kanter. Plaiden er i 100% llama uld og virkelig blød og lækker. Kan købes hos Cahetu.dk


You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply