I’d rather wear flowers in my hair…

…. Sådan har jeg det rent faktsik, nok mest fordi jeg ikke bruger halskæder :-), nej helt ærligt, jeg er meget meget glad for blomster og udover mad- og benzinposten i mit dagligdagsbudget, indtager blomster tredjepladsen for det jeg handler mest ind. Jeg har altid friske blomster i mit hjem, det gør mig glad at kigge på noget kønt og levende.

Som barn kunne jeg sidde i Morris Mascotten ved siden af min mor, og juble når hun trak ind til siden, fordi hun spottede en smuk blomsterrig grøftekant. Så plukkede vi vilde buketter med hjem – vilde grøftekantsbuketter er det smukkeste i verden synes jeg, måske pga. dette minde. Jeg kan stadig finde på at trække bilen ind og plukke lidt med hjem, og mens jeg står der og “stjæler” fra naturen, sendes jeg tilbage til barndommen sammen med min mor.

At have blomster i mit hjem giver mig en følelse af rigdom, og det er lige meget, om jeg selv har plukket dem, købt dem eller fået dem af en gæst. Needless to say, så elsker jeg særligt buketterne fra mine unger. Lykken er, når mine unger kommer ind fra haven med en lille svedig buket, der ofte er plukket så tæt på blomsterhovedet, at jeg skal lægge hjernen i blød for at finde en lille vase, der kan fyldes så de korte stilke kan nå. Jeg bliver rørt, ikke blot af tanken, men rørt over at se deres forventningsfulde, begejstrede øjne og stoltheden der nærmest eksploderer i brystet på dem. De ved jeg elsker blomster, de vokser op med dem i hjemmet, og derfor er det en enorm kærlighedserklæring, og det er vi begge 100% beviste om i øjeblikket, det er en stærk følelse. Om det er en buket bellis, mælkebøtter eller andet ukrudt, så er det en kærlighedsbuket fra de to, jeg elsker allermest i dette liv, og den buket skal altid have en æresplads, som regel i et lille snapseglas, så stilken kan nå.

Min lille søn deler min begejstring for blomster, alt der dufter godt sådan set, han er nemlig typen der dufter til alting. Han elsker at forære mig en buket og han bliver så pavestolt af at modtage en blomst. Hans gudmor (min dejlige veninde), har en særlig plads i hans hjerte, og en buket til ham fra hende, gør ham helt blød. Han går rundt i huset med den lille vase og viser den frem til alle fra postbudet til kammeraterne fra børnehaven. Det er kært, og fint at en blomst kan gøre ham lige så glad som et stykke Ninjago lego (okay… næsten lige så glad, Ninjago vinder dog altid) – han er en kærlig, tænksom lille gut.

I går gik jeg en lang tur med Rita (min hund) og mødte på min vej en ensom valmue. Synet var så smukt, fordi den stod der og sang på sidste vers, en ensom efterladt valmue, hvis flok for længst var enten plukket eller gået bort. Valmuen stod midt i et kontrastfuldt scenarie af faretruende mørke skyer og kornmarker, der skinnede som en varm sommersol. Det var betagende og det sendte mig atter tilbage til barndommen. Jeg har været omkring 8 år, og ligesom mine børn, elskede jeg at plukke buketter til min mor. Jeg gik alene på en mark i nærheden og opdagede en guldmine (altså set med mine øjne), jeg var havnet på en valmuemark, det var det smukkeste jeg nogensinde havde set. Jeg plukkede løs, udvalgt nøje de smukkeste og så spurtede jeg lykkelig hjem med buketten til min mor. Jeg nåede lige præcis til hoveddøren, da jeg med tårer i øjnene kiggede på min “skaldede” buket…. alle blade var faldet af, der var måske et par tilbage. Jeg stod der, foran min mor og græd over at give hende så grim en buket og over at jeg havde tabt skønheden hele vejen hjem. Min mor smilede blot, gav mig et kram og fortalte, at nogle blomster skal bare blive hvor de er og forskønne det område, det er deres fornemmeste job, og valmuer skal man ikke plukke, de taber deres blade med det samme. Billedet herunder mindede mig om den episode, og gav mig lysten til at skive dette indlæg.

På min instagramprofil er man ikke i tvivl om min kærlighed til blomster – Jeg har nappet nogle billeder derfra, som jeg har taget gennem de sidste par år og brugt i indlægget her.

Artikel

I’d rather wear flowers in my hair…

Forfatter

Malene Marie Møller

Boligcious