Indlægget er lavet i samarbejde med Boshop.dk
Hvor længe har jeg skrevet her på bloggen om min drøm om en blå velour-sofa? Jeg tror jeg skrev om den første gang for 2 år siden. Jeg kendte formen, og jeg vidste, at det skulle være MATCH XL fra Boshop, men jeg skulle lige spare op. For 10 uger siden, bestilte jeg den så. Den skulle speciallaves så det tog lige 8-10 uger, men det er jo meget normalt. Jeg har trippet og trippet, for nøj hvor var det fantastisk endelig at nå dertil, hvor jeg kunne købe den! 2 års drøm af en sofa landede på min adresse sidste onsdag og jeg er SÅ glad for den.
En rigtig flyder! Blød og lækker og gudesmuk. Det var svært for mig at vælge farve. Jeg vidste den skulle være blå, men der var så mange fine blå farver. Jeg var i tvivl om mit valg var var rigtigt, lige indtil den stod i min stue, der vidste jeg, at det var det perfekte valg jeg havde truffet. Farven er dyb og dramatisk, ligesom jeg ønskede mig og den passer perfekt til mit smukke billede, der hænger over sofaen.
Jeg har valgt ikke at bruge de ben der fulgte med, faktisk var dette et tilfælde, for jeg kunne ikke finde dem i kasserne, så jeg placerede blot sofaen som den var. Det gik op for mig, at skruer og ben lå gemt i et hulrum i sofaens bund. Der er ikke noget galt med benene, jeg synes bare den er flottest uden, og mest praktisk i forhold til alt det støv og lego-dimsedutter, som altid gemmer sig under en sofa, og som støvsugeren aldrig kan fange.
18 Comments
Natalie
juni 26, 2016 at 13:07Hej Malene,
Tillykke med sofaen – den er flot!
Lige et spørgsmål angående potten, som din palme står i: Hvor er den fra? Alternativt, ved du, hvor jeg finder noget lignende?
Malene Marie Møller
juni 27, 2016 at 09:13Mange tak Natalie, potten er fra Skagerak.dk
Karoline Reese
juni 26, 2016 at 13:29Hold nu op hvor er den lækker!!!! Den farve er himmelsk!!! Hvor er det fine tæppe fra? Det passer sindsygt fint til sofaen 😉
Malene Marie Møller
juni 27, 2016 at 09:13Tæppet er unika fra Markwaldorf.dk 🙂
Natalie
juni 26, 2016 at 23:08Malene, hvorfra er potten, som din palme står i?
Malene Marie Møller
juni 27, 2016 at 09:12Potten er fra Skagerak.dk
Natalie
juni 27, 2016 at 21:20Mange tak for svar, Malene. Jeg har en del problemer med at loade og kommentere på din blog, så troede ikke at min kommentar var gået igennem 🙂
Maria
juli 8, 2016 at 12:54Hej, hvor er de fine sofaborde fra?
Malene Marie Møller
juli 10, 2016 at 14:35De hedder Twin og er fra By Lassen 🙂
Louise
december 29, 2016 at 19:50Hejsa,
Hvad hedder stoffet sofaen er betrukket med?
Kh
Malene Marie Møller
januar 6, 2017 at 16:17Hej Louise
Det ved jeg ikke, jeg har bestilt den fra Boshop.dk i blå velour.
Christina
august 16, 2017 at 22:13Hej, hvilken farve har du brugt på væggen ved siden af sofaen? 🙂
Malene Marie Møller
august 22, 2017 at 09:14Hej Christina
Farven hedder Concrete og det er Kabe spartel-maling
Kh. Malene
Malene Marie Møller
august 22, 2017 at 09:20Hej Christina
Det er Kabes Spartel-maling og farven hedder Concrete
Kh. Malene
Rikke Jensen
oktober 16, 2017 at 20:58Hej Malene.
Jeg faldt lige over dit indlæg her, og er da blevet helt forelsket! 🙂
Hvordan er sofaen at holde ren? 🙂
Mvh Rikke
Malene Marie Møller
oktober 17, 2017 at 20:57Det forstår jeg godt, jeg har haft den i godt og vel halvanden år og jeg er stadig forelsket <3
Michael
juni 21, 2018 at 07:52Hej Malene,
Vi har købt samme lækre sofa, men synes den er svær at holde ren (for støv, fnug osv). Hvad gør den for at rense den? Har prøvet støvsuger, men det er ikke en holdbar løsning og vil med tiden slide for meget på den.
Malene Marie Møller
juni 26, 2018 at 11:04Hej michael, jeg støvsuger den med et lille mundstykker der følger med de fleste støvsugere. Pletter fjerner jeg led med en ren opvredet klud med koldt vand.