Til dagens dagdrømmerier….

Jeg er typen, der sagtens kan krybe sammen i lænestolen og bare sidde. Sidde og stirre – tænke eller ikke tænke, men du ved, bare sådan være, uden at være rigtig tilstede. Min lænestol, er et arvestykke fra min morfar. Det var hans ‘her-læser-jeg-avisen-og-vil-ikke-forstyrres-stol’ – I mine øjne er det en smuk stol, men for et halvt år siden fik den et lille hul på armlænet…. efter mere end 40 års brug! Når der kommer sådan et lille hul, så sker der det, at det hele meget hurtigt går i stykker. Nu har den huller flere steder, og det piner mig. Den skal ompolstres…. men arghhh altså, det er møgdyrt og det er jo ikke kun betrækket den er gal med vel, der er også fjedre der skal skiftes og fyld…. Ha ha ha, det minder mig lidt om følelsen af min tilstand, da jeg rundede et skarpt hjørne for nylig.

Nå, men man kunne også overveje en ny, eller også skulle jeg overveje en daybed til mine dagdrømmerier?

Til dagens dagdrømmerier....

Klip Klap lancerede i slutningen af sidste år en gudesmuk daybed. Jeg havde kun set billeder af den. Og det er nogle virkelig flotte billeder af det smukke møbel.

I februar skulle jeg style messestand for en kunde. Jeg skulle bl.a. lave et loungeområde, og her fik jeg lov at låne den smukke daybed. Den var perfekt til formålet, og så fik jeg endelig set den live. Jeg er let at begejstre, og forelsker mig hurtigt, men det er kun på overfladen… -for hey, det er jo sådan i alle livets forhold, at man først falder for det ydre, men det bliver hurtigt uvæsentlig, det er jo i virkeligheden ikke det der er det vigtige. Man skal se, prøve, røre, lære at kende og også kunne se med kritiske øjne. Jeg kiggede forelsket daybed’en godt efter. Jeg rørte, testede og placerede den i dens rette element og ved du hvad? – Jeg er stadig ret så forelsket ♥

Til dagens dagdrømmerier....

KK daybed fra Klip Klap fås uden hynder og med hynder – Læs mere her

Til dagens dagdrømmerier….
Artikel
Til dagens dagdrømmerier….
Beskrivelse
Jeg er typen, der sagtens kan krybe sammen i lænestolen og bare sidde. Sidde og stirre - tænke eller ikke tænke, men du ved, bare sådan væ
Forfatter
Boligcious

2 Comment

  1. Hej Malene
    Jeg skriver fordi jeg gerne vil høre om du ved hvad vægfarven hedder på det billede med Daybeden.
    MVH
    Den farve interesseret Frederik

    • Hej Frederik

      Jeg har desværre ikke, men jeg har selv lige malet en væg i mit køkken i en skøn grøn farve der minder meget om den, den hedder Salvie og er fra Beckers

Leave a Comment

Email (will not be published)