Den hollandske designduo Ontwerpduo har med dette smukke spejl skabt et design, der giver mig referencer til min mosters smukke sminkebord, som jeg elskede at sidde og redde hår og lege med sminke ved, da jeg var en lille pige. Min moster havde arvet det meget elegante og tunge sminkemøbel, og spejlet på møblet var delt i tre – meget typisk – og meget smart, for så kunne man se sig selv fra flere vinkler, og det var vigtigt når man skulle være en fin dame 🙂
Ontwerpduo’s spejl må være en fortolkning af de gamle sminkebords-spejle og det er super fint tænkt. Designet er enkelt og underspillet med en vis elegance. Jeg forestiller mig, at det giver nogle spændende effekter at bevæge så rundt om spejlet og betragte rummets forandring gennem de forskellige vinkler .Se mere hos ontwerpduo.nl
Læs også


No Comments