Jul (X-mas) VÆRD AT BESØGE

Julen starter hos Royal Copenhagen… hver gang!

For mig skydes julen i gang, når Royal Copenhagen afslører deres juleborde. Sådan har det faktisk været i mange år, også før jeg begyndte at blogge. Jeg har et svagt spot for Royal Copenhagens historie – Jeg bærer selv på en hel del personlige Royal Cph. historier og det gør du sikkert også. Royal Cph. ligger ligesom lidt i vores DNA, altså hvis man er født og opvokset i Danmark.

I går deltog jeg i den officielle åbning af de berømte juleborde. Dagene op til denne årlige begivenhed foregår altid med gætterier sammen med mine branchekolleger. Vi gætter løs på, hvilke navne der mon har fået den ære at pynte bordene i år, -en del af os med lidt misundelse i stemmen – Hvem gad ikke få lov at dække det ultimative bord for Royal Copenhagen?

I år blev jeg EKSTRA glad – Julebordene er pyntet med humor, provokation og en fantastisk kreativitet… og ja undskyld mig, men et par af bordene osede også lidt af sex… – altså på den der julefrokostagtige skønne måde, det var en fest at opleve.

Humor er helt sikkert nøgleordet der knytter sig til årets juleborde, og hvem bedre til at løfte opgaven en landets bedste komikere.

Ladies and gentlemen… Lad mig præsenterer årtes borddækkerer

Julen starter hos Royal Copenhagen... hver gang!Julen starter hos Royal Copenhagen... hver gang! Julen starter hos Royal Copenhagen... hver gang! Julen starter hos Royal Copenhagen... hver gang! Julen starter hos Royal Copenhagen... hver gang! Julen starter hos Royal Copenhagen... hver gang!

Så bliver det altså ikke meget bedre vel? Toppen af humør-poppen samlet i Royal Copenhagens flagship store i København. Det er så godt tænkt og så god en kontrast til det smukke 240 år gamle brand. Og helt ærligt så TRÆNGER vi til det, vi trænger så meget til at grine mere med hinanden, ad hinanden og ad os selv – og det lægges der altså op til.

Her får du mine to favoritter.

Julen starter hos Royal Copenhagen... hver gang!

Jul hos Fritz & Poul (Snobberne)

Snobberne Fritz og Poul (Martin Buch og Rasmus Botoft)

Whiskybælte-dekadence hos snobberne

Vi kigger ind i dagligstuen hos snobberne Fritz og Poul juleaften, hvor de hygger sig med de tre au-pairpiger, der i dagens anledning har fået hver deres thaiøl med sugerør – fint skal det være! Rigelige mængder Pingus rødvin, cognac og cava holder kaffen med selskab, og interiøret, juletræet og møblementet er overdænget med de to herrers foretrukne pastelfarver kombineret med orientalske tæpper og Flora Danica-extravaganza. Over kaminen troner de to snobbers stolte portræt. Kigger man sig omkring, bemærker man måske den henslængte støvekost og en ridepisk til at holde lidt styr på tropperne. Julen er sgu dejlig. Skål!

Julen starter hos Royal Copenhagen... hver gang!

Snobbernes julebord var det først jeg  så, da jeg trådte ind. Jeg blev simpelthen så glad, så var temaet ligesom skudt i gang. Overdådigt, snobbet og hysterisk morsomme detaljer, som f.eks. de tre fine pakker til Au Pair pigerne, de thailandske øl med sugerør og så hele den pastelfarvede ferske farvepalet domineret med guld og bling bling.


 

Julen starter hos Royal Copenhagen... hver gang!

Peter Frödin

Peter Frödin

Højtid i slyngelstuen

Peter Frödin skaber en atmosfære af tilrøget julefrokost i en traditionel spisestue, inklusive de fineste håndmadder på tallerknerne kreeret i marcipan af chefkonditor Lars Juul fra Conditori La Glace. Her er bugnende fade, rigeligt med snaps i glassene og kort sagt dækket op til ægte dansk julehygge. Masser af Musselmalet og høje, mørke paneler – og lidt aske på bordene fra de skødesløse gæster – indrammer den uforlignelige stemning af jul i slyngelstuen.

Julen starter hos Royal Copenhagen... hver gang!

Åhhh Peter altså, jeg er så vild med dig – manden jeg ville give min højre arm for at have med til min egen personlige julefrokost (hvis du læser med Peter (I wish:-)), er her den varmeste invitation – kom kom kom, det bliver sjovt!).
Peters bord er totalt politisk ukorrekt, men på den mest elegante måde. Her ryges der ved bordene, bemærk de overfyldte kuvertaskebægere. Cigaretterene var lavet af marcipan, bestil hos La Glace. Peter fortalte, at han tydeligt kunne huske dengang man røg ved bordet, og de der små askebægere blev ikke altid tømt, så asken endte altid på dugen. Som prikken over i’et var der tilkoblet en røgmaskine under bordet, der understregede stemningen. Læbestift på kanten af ølglasset, som desuden også var forsynet med lys i bunden, så den gyldne farve trådte indbydende frem. Der er ingen tvivl om, at den her julefrokost var sjov, højlydt, berusende og lidt fræk. Jeg er så vild med det.


Kære læser, lov mig du kigger forbi og ser julebordene, de er fantastiske! Jeg vil ikke vise flere borde, jeg synes selv du skal opleve dem, men her får du en beskrivelse af de øvrige smukke borde

Bodil Jørgensen

Grænseoverskridende sønderjysk kagebord

Bodil Jørgensen dækker op i et virvar af hæklerier og himstergims til sønderjysk kaffe- og kagebord midt i køkkenet med masser af tallerkener stablet op inden for stalddøren. Det hele skal jo være klart til alle flygtningene, der kommer forbi på deres vej fra grænsen! Her sørger alt godt fra almuen for, at samtlige besøgende føler sig velkomne – og først slipper fra hyggens arme med sprængfyldt bug og let kryptisk dialekt. Der er dækket op med stellene Hvid Halvblonde og Blå Blomst.

 

Mia Lyhne

Julemorgenhygge

Her reder Mia Lyhne op i soveværelset til en fredelig julemorgenstund med sine to piger. Der er romantik og hygge i den helt store stil med den gigantiske mahogni-himmelseng i centrum og morgenopdækning til tre med masser af dele fra stellet Stjerne Riflet Jul. Vi kigger ind, mens der læses op af Mias yndlingshistorie om, hvordan Emil fra Lønneberg – til stor irritation for den mugne Kommandusen! – redder julen for alle fattiglemmerne. Men der har også været mindst én anden besøgende i himmelsengen i nattens løb, og han har fortrukket i en hulens fart. For ellers havde en snip fra julemandens kappe vel næppe siddet fast i døren.

Jarl Friis Mikkelsen

”Christmas is heart!”

Med denne juleinstallation sikrer Jarl Friis Mikkelsen, at vi ikke helt glemmer at tage julens mystiske og spirituelle dimension i ed. Julen er både varme, kærlighed og også desværre hård for nogle at komme igennem. Centralt er en transparent opdækning inde i en stor rød kugle, hvor det eneste, der står i skarp kontrast, er den blå bagvæg og delene fra stellet Blå Elements.

Vippen minder os om at vi skal holde balancen i julen. Og den røde prik -der også går igen på Jarls egne billeder på væggen ved siden af – orienterer os ligesom i stormagasiner: her står du. Så håber vi julefreden bedre kan finde dig.

Kirsten Lehfeldt

Julefred på savannen

Kirsten Lehfeldt drømmer sig væk til en jul på savannen med sin nærmeste familie. Med sig har de både juletraditioner og ris a la mande for julen og julebudskabet står Kirsten meget nær. Familien har slået lejr i et safaritelt på en øde slette i Serengeti fjernt fra decembers trængsel og alarm. Teltet skaber en dekorativ og pitoresque ramme om julen; komplet med bløde puder, maleriske tæpper, lave møbler, kufferter og en enkelt giraf, der titter ind. Der er dækket op med en smuk kombination af stellene Sort Riflet Mega og Sort Riflet. Her nydes julen i pagt med naturen og de smukke vide bredder, der maner til ro og fordybelse.

 

Julen starter hos Royal Copenhagen… hver gang!
Artikel
Julen starter hos Royal Copenhagen… hver gang!
Beskrivelse
For mig skydes julen i gang, når Royal Copenhagen afslører deres juleborde. Sådan har det faktisk været i mange år, også før jeg begyndte at
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply