Vidste du godt, at hvis du roder, så er det helt okay – Det er faktisk det helt rigtige lige nu… YAY siger jeg bare, der fik jeg lige en time mere i døgnet til mig selv!
Det er slut med snorlige og perfekte hjem – Dit hjem skal udstråle, at her leves livet på den fede måde. Ved at turde vise vores hverdagsrod frem signalerer vi nemlig, at vi er 100% i zen, vi bekymrer os ikke om, hvad andre tænker, og vi bruger vores tid på vigtigere ting end at gå og rydde op hele tiden. Når det så er sagt, så er der forskel på rod og snavs… Vores hjem skal stadig være rent og det med rod skal naturligvis ikke tage overhånd. Vi snakker charmerende rod… små-rod som en uredt seng, en plaid der ligger skødesløst der hvor man forlod den, et par bunker, et par sko på gulvet…. den slags rod.
Vi skal også til at have mange flere ting ind i vores hjem. Mere nips, som har en historie eller et særpræg. Det er nogle dejlige tendenser vi går i møde, jeg er vild med dem. Jeg kan røbe – og hold nu fast – jeg er stoppet med at rede seng… uhhhh vovet ikk? – jep… jeg suger tendensen til mig.
Allerede nu kan du se, at der er flere ting og mere personligt rod i de boligreportager som du ser i bladene.
Her en reportage fra svenske Elle Deco fotograferet af Jonas Ingerstedt
Foto: Jonas Ingerstedt / ingerstedt.se
Læs også


4 Comments
Jes
maj 5, 2015 at 18:59Hey. Den sorte væghængte lampe er ret fin. Hvad er det for en?
Malene Marie Møller
maj 5, 2015 at 20:15Hej Jes
Det er en lampe fra FLOSS, den kan købes hos Paustian.
Kh. Malene
Kathrine
juni 1, 2015 at 09:09Hej, de rammer hvor du ikke har bagbeklædning på, så man ser gennem glasset, hvor er de fra?
Malene Marie Møller
juni 1, 2015 at 10:18Hej Kathrine
Jeg ved desværre ikke hvor de kommer fra – Måske er de special-made. Moebe Copenhagen laver jo deres smukke gennemsigtige rammer i træ, men de er ikke oppe i den størrelse.
Kh. Malene
Ps. skrive endelig til mig hvis du finder rammerne et sted:-)