Kontoret (Office)

Working from home?

Den moderne bolig kræver en arbejdsplads – i hvert fald for de fleste. Vores arbejdsplads er blevet langt mere fleksibel og arbejde og fritid har det med at flyde sammen. Hvor vi før ønskede os et decideret kontor i vores hjem, søger vi mere og mere ind i fællesrummene og skaber en arbejdskrog her.

Vi bruger mere tid foran computeren, og prøver derfor at forene denne tid med familietid. Vi har ikke brug for alle de kontorartikler som vi havde tidligere. Mapper, hul- og -hæftemaskine, papir og printer bliver mere og mere overflødige, nu hvor alt er digitalt, og det gør det lettere for os at flytte rundt i hjemmet, med vores bærbar under armen – det er da herligt.

Jeg bor i et lille hus og både min kæreste og jeg er selvstændige, så vi har en lille kontorplads i stuen. Det er mest min kærestes plads, så den er der ikke meget nips og charme over, jeg selv holder af at rykke rundt i huset. For det meste sidder jeg i køkkenet. Jeg har ikke brug for en krea-plads med inspiration og nips, jeg får rigeligt med visuel inspiration i mit arbejde, og så har jeg kontor i byen, og her er der alt hvad jeg skal bruge. Jeg holder af at tage en hjemmearbejdsdag engang imellem. På disse dage, hvor jeg ved, jeg har en hel dag foran mig med arbejde, så indretter jeg et lille minikontor i køkkenet. Jeg har små æsker stående rundt om i huset som en del af indretningen. Heri ligger de ting jeg bruger når jeg skal arbejde hjemme en hel dag. På ganske få minutter samler jeg det hele sammen og arrangerer mit lille funktionelle kontor i køkkenet (mit favorit rum i huset).

Hvordan fungere dit hjemmearbejdsliv?

Working from home?

Så er alt klar til en af de der kedelige arbejdsdage, hvor momsregnskabet skal laves færdig – Det er absolut den ledeste tjans ved at være selvstændig, så derfor prøver jeg at gøre det så hyggeligt som muligt. En god kop kaffe, Mads & Monopolet podcast kører i baggrunden (bare lige for at skabe lidt lørdagsstemning), den gode kontorstol, æsker med diverse kvitteringer inde for rækkevidde og så er det bare om at starte fra en ende af.

Working from home?
Working from home?

Æskerne fra By Lassen er geniale til kontorbrug. De er smukke, strømlinede og så kan de anvendes til opbevaring. Jeg bruger dem til kvitteringer. Jeg har faktisk også brugt en til at samle min saks og kuglepenne, det fungerer fint, og så passer det hele sammen. Til dagligt pynter de rundt omkring i huset, de passer ind alle steder. De kan købes lige her

Working from home?

Den gode stol er vigtig for mig. I perioder sidder jeg foran min skærm i op til 10 timer ad gangen. Jeg behøver vel ikke at belære dig om, hvor vigtig en god stol er vel. Primum Chair fra Bent Hansen Design har jeg testet nogle uger nu, og jeg er virkelig glad for den. Den kan ikke justeres nogle steder, den er helt enkel og på trods af dette, så sidder jeg faktisk forbløffende godt i den. Jeg har prøvet mange kontorstole, jeg er nemlig lidt af en “Prinsessen på ærten-kind of girl” når det gælder stole og senge – og denne her befinder jeg mig så godt i. Der er sikkert masser eksperter, der vil mene, at en kontorstol skal kunne customizes, så den passer dine arbejdstillinger, og det giver jo mening, men in the end of the day er det jo dig selv, der kan mærke, hvad der fungerer for dig ikke sandt? -denne stol fungerer for mig. Du kan læse mere om Primum Chair her

Pssst….. stolen fås også som spisebordsstol uden hjul… Just saying:-)

 

 

Working from home?

 

FLIP CLOCK – Uret på computeren har jeg fået nogle efterspørgsler på, så hvis du godt kunne tænke dig Flip Clock Screensaver på din computer, kan du downloade det her

I morgen tidlig, kan du her på bloggen se flere kontorpladser – Jeg har nemlig allieret mig med en lille håndfuld bloggere som viser deres arbejdspladser frem!


Indlægget er delvist sponsoreret / skrevet af Malene Marie Møller 

Working from home?
Artikel
Working from home?
Beskrivelse
Den moderne bolig kræver en arbejdsplads - i hvert fald for de fleste. Vores arbejdsplads er blevet langt mere fleksibel og arbejde og fritid har det med at flyde sammen
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Anita Barner Ibsen
    marts 30, 2015 at 16:08

    Hej Malene, jeg er vild med stolen – men også med bordet. Er det købt eller hjemme-gjort? Kh. Anita

  • Reply
    Satina Wandel
    marts 31, 2015 at 01:59

    Åh, jeg vil så gerne have et hjemmekontor en dag!

    http://satinawandel.dk

Leave a Reply