Kender du det, når man bor med et møbel eller en møbel-løsning, som man er træt af, og egentlig gerne vil finde et pænt alternativ til? Den der problemstilling, der dukker op en gang om året, og som man så sætter alt ind for at finde en løsning på, men opgiver, fordi udbuddet er for stort, og man bliver handlingslammet eller bare frustreret over, at der ikke er den løsning, som man leder efter? – Ofte stirrer man sig blind på problem-møbler, og så ser man dem slet ikke længere.
Sådan har jeg længe haft det med vores TV-skab. Jeg ved, at mange af jer søger en flot og funktionel løsning til TV-skabe, jeg får nemlig tit mails omkring dette. Det er faktisk de mails som jeg (misforstå mig ikke) hader at få – fordi det er så svært at finde det fede TV skab – det er bare et usexet og kedeligt møbel.
Jeg har i mange år haft PS skabet fra IKEA. Skabet er i virkeligheden genialt til formålet for gud, hvor kan der være meget i det skab, men nøj, hvor har jeg længe været træt af det. Jeg ved godt, at jeg nok fornærmer nogle af jer, særligt tre af mine egne veninder, der ligesom jeg, bruger PS skabet som TV skab. -Men når jeg ser helt objektivt på det skab, så er der altså noget teenage-stil over det, og jeg bliver nødt til at erkende, at jeg er vokset fra – også selvom det er møgpraktisk… (ufff hvor jeg ikke håber I bliver sure på mig – jeg håber I kan grine af det, og hey… jeg har jo selv haft skabet stående indtil for et par uger siden – så don’t shoot me).
LØSNING – Tænk ud af boksen
Jeg kunne ikke forene mig med det kedelige udvalg der var på markedet, og derfor begyndte jeg at tænke alternativer.
Siden by Lassen lancerede deres smukke reol system FRAME, har jeg leget med tanken om, hvor vidt man kunne sammensætte disse kubistiske smukke bokse og anvende dem som et alternativ til TV-skab.
Nu skal det lige siges, at FRAME ikke designet til at være et TV-skab, men hvor der er vilje er der vej.
I samarbejde med by Lassen har jeg eksperimenteret lidt med FRAME – Jeg har boret hul med special-bor til ledningudtræk i bunden af den ene FRAME til vores Playstation og Wii konsol.
De øvrige FRAME bokse er fyldt op med DVD’er og Wii spil og med lidt oprydning, struktur og lidt Georg Georgløs-snilde, er jeg meget tilfreds med looket. FRAME er ikke det optimale TV møbel, men det fungerer, og jeg er villig til at gå på kompromis med, at familiens Playstation nu står på højkant, fordi den er for bred til at ligge ned, og jeg kan også godt leve med, at der ikke kan være helt så mange DVD’fil som før… for let’s face it, DVD’ og spille-konsoller er ‘so last year’ 🙂
Jeg har brugt : 3 stk. FRAME 35 med låge – str. 35 x 35 x 35 cm. De monteres meget let på væggen ved hjælp af medfølgende skinner. – Læs mere om størrelser og priser her
Indlægget her er bragt i samarbejde med by Lassen som et eksperiment. Indlægget er skrevet udelukkende ud fra mine erfaringer og holdninger – med mine ord.
5 Comments
Ivan
april 1, 2015 at 15:31Det kan man da kalde “to think outside the box”! Super fed idé du fik dig dér, som har plantet lidt inspiration i mit hoved mht. udskiftning af vores nuværende tv-bord! Tak for tippet 😀
Malene Marie Møller
april 2, 2015 at 18:16Fedt, det er jeg virkelig glad for at høre.
Erik Nielsen
januar 2, 2018 at 22:27Ja, det er du da sluppet meget godt fra:) – og det er noget af en udfordring vægtmæssigt når der er så meget ovenpå. Det kræver god forankring til væggen, for ikke at de får uens højde. Jeg har været ude for det nogle gange at mine kunder har hængt tunge ting på de møbler jeg har hængt op, der bevirker de får uens højde. Det er dog noget jeg har rettet for dem efterfølgende. Tak for tippet og inspirationen.
Anders
marts 31, 2018 at 11:07Har du evt et billede af ledningshullet du har lavet i frame til PlayStation osv?
Malene Marie Møller
april 1, 2018 at 17:15Hej Anders, desværre ikke, er lige flyttet og har dem ikke med mig. Men jeg bruget et kop-bor og det var ret let