VI ELSKER bøger om design, møbler, mad, have og krea-bøger. Vi ELKSER den gode historie fortalt med ord og billeder. Bøger som giver inspiration i form af lækre billeder, hands-on bøger om gode tip til indretning og DIY. Vi ELSKER også hvis bøgerne er flotte at have liggende fremme.
“EN LYS OG LYKKELIG FREMTID – Historien om FDB-møbler” af Per H. Hansen
Bogomslaget er lækkert og virker lovende. Har man bare den mindste smule æstetiske sans, historisk nysgerrighed eller interesse for dansk møbeldesign, så vil man uden tvivl, ikke kunne lade være med at bladre i denne bog. Bogen handler om FDB-møblernes historie fra start til slut -og til genopstandelsen, som jo forekom for nogle af møblernes vedkommende sidste år.
Bogen er til dig, der kan lide historie og interesserer sig for møbelkunst. Det er spændende historie, som fanger og bygges op af smukke gamle billeder fra den tid hvor FDB-møblerne var allemandseje. Jeg blev meget optaget af billederne fra fabrikkerne, gamle billeder fra København og billeder fra de moderne hjem i 50’erne og 60’erne. Jeg nød også et dejligt gensyn med herlige billeder af nogle at tidens støreste designere. I bogen kan man også muntre sig over skønne reklamer fra en anden tid og se interessante arbejdstegninger af de kendte møbler. Godt fortalt og visuelt spændende.
Bogen er til dig der kan lide en god historie,
og er fan af dansk møbeldesign. Bogen er udgivet af SAMVIRKE. Den er på 270 sider og kan købes for 299,95 kr. her
Jeg har taget lidt billeder af bogen, så du kan se hvad der venter dig
No Comments