Julebøger

I dag fik jeg lige lyst til at smide et par boganbefalinger i din retning. Julen er så intens, og den går så hurtig. Vi pynter op, går i køkkenet og bager og kokkere. Vi holder klippe-klistre-sammenkomster, vi mødes til gløg og æbleskier… med andre ord vi drøner rundt for at hygge os sammen…-puha der er så meget vi skal nå i december. De bøger jeg vil nævne for dig i dette indlæg, giver inspiration til lidt af hvert, det er kreativt og det er altsammen i jule-regi.

Julebøger“Den store gør det selv bog om JUL”
af Lene Nissen

Lene Nissen er en kreativ DIY kvinde. Hun har arbejdet som designer i en del år, hun har optrådt i TV med sine DIY’s, hun har udgivet flere bøger og så skriver hun for aviser og magasiner. Derudover har Lene en skøn DIY blog som du kan finde lige her.
Lenes nyeste bog er perfekt til familien. Den er smækfuld af skønne DIY projekter, alt fra Origami-pynt, traditionel julepynt, gaveindpakning, stilleben, dekorationer, borddækning m.m.

Lene hjælper dig med idéer til hvor hyggeligt du kan pynte dit hjem, både inde og ude. Der er også masser af hjælp hjemmelavede julegaver og så er der opskrifter på bagværk m.m. Helt igennem en dejlig og kreativ bog, til familien.

Bogen er på 208 sider og kan købes for 199,95 kr. lige her Her kommer lidt billeder fra bogen. 

Julebøger Julebøger Julebøger Julebøger Julebøger Julebøger Julebøger Julebøger


Julebøger“Hey! Det er hjemmelavet konfekt”
af Julie Hey

Så er der hjælp til dig, der gerne vil lave smuk og enkel konfekt. Jeg ved ikke med dig, men det der med at lave smuk og indbydende konfekt, det er jeg rigtig dårlig til. Der findes ikke noget mere overdådigt og smukt, end at diske op med en etagere fyldt til bristepunktet af hjemmelavet konfekt. Jeg prøver hvert år. Jeg har så store ambitioner, og når jeg så står med alle ingredienser, så slår “Homer-hjernen” til og jeg aner ikke hvad jeg skal lave. Jeg er i forvejen enormt dårlig til det med desserter og kager, og når jeg så kaster mig ud i konfekt, ender det med kedelig marcipan- og nougatsnitter og et par enkelte chokoladeovertrukkede marcipanbrød der mildest talt ligner noget, der ikke hører køkkenet til, så har jeg ikke sagt for meget!

Julie Hey’s nye bog giver dig tip til simpel konfekt i den smukkeste forklædning. Æstetisk så det batter. Jeg VIL lykkedes med min konfekt i år, og derfor har jeg allieret mig med denne smukke bog, hvor udgangspunktet for opskrifterne er marcipan, nougat og chokolade tilsat smag, drys og pynt – det meste kan købes i supermarkede. Ud fra Julies tips kan du lave flotte og farverige drys af blendede nødder, tørrede blomster, frugter eller bær. Der er fine instruktioner trin for trin, samt masser af tips og tricks til topping bagerst i bogen. Billederne er en fryd for øjet. Med dette “våben” går jeg i køkkenet og jeg satser stærkt på, at min konfekt bliver smuk og opfindsomt i år. Jeg kan næsten ikke vente – Bare det snart var jul

128 sider – køb den her

Julebøger Julebøger Julebøger Julebøger

 


Boligcious favorit julebog


 JulebøgerNORDISK JUL
af Lars Jon

Jeg skrev også om bogen her sidste år, og den er ikke blevet mindre smuk af at ligge hengemt siden sidste jul. Jeg ELSKER denne her bog, og vil gerne benytte lejligheden til at anbefale den igen. Billederne er ren Eye Candy, de er fotograferet i skoven af Mikkel Heriba. Selve bogen er opbygget som en kogebog med opskrifter og billeder på hver side. Idéer til rå, rustik og smuk julepynt, som aldrig går af mode. Den inviterer til et hyggeligt gør-det-selv-værksted for dig eller for hele familien.

Bogen starter med at invitere dig med i skoven – et helt afsnit om, hvad du skal huske at medbringe, hvilke retningslinjer der er i skoven og lækre opskrifter på varm kakao og guddommelig chokolade, som vil gøre skovturen endnu bedre. Herefter kommer et afsnit som giver dig alt hvad du behøver for at samle den perfekte værktøjskasse, så du snildt kan udføre alle bogens DIY projekter. Når du har læst disse to afsnit forsætter bogen med masser af smukke idéer til juledekorationer og julepynt. 96 smukke sider – kan købes her

Julebøger Julebøger Julebøger Julebøger

Julebøger
Artikel
Julebøger
Beskrivelse
I dag fik jeg lige lyst til at smide et par boganbefalinger i din retning. Julen er så intens, og den går så hurtig. Vi pynter op, går
Forfatter
Boligcious

One Comment

  1. Hellere sent end aldrig stort og rungende TAK!
    Stolt og glad over at være præsenteret på din fantastiske blog, og i så fint selskab. ?

Leave a Comment

Email (will not be published)