Gaveidéer (Gift ideas) Køkkenet (Kitchen)

Nordlys – skønt stel i recycled glas fra Holmegaard

Nordlys - skønt stel i recycled glas fra Holmegaard

Dæk bord med 100% genbrugsglas
Noget af det, der gør mig rigtig glad er, når jeg falder over noget, der rammer både min designæstetik og min grønne samvittighed. Her forleden faldt jeg (igen) over Holmegaards smukke Nordlysserie, der gør lige præcis dét! Den smukke serie er håndlavet og skabt i 100% genbrugsglas, og på den måde hylder designer Peter Svarrer tidens Upcycling-tendenser: at give gamle ting ny værdi. Serien er (som navnet antyder) inspireret af det opsigtsvækkende, hvirvlende lys, vi undertiden kan være heldige at se under nordlige nattestrøg, hvis vi er langt nok nordpå.

Nordlys - skønt stel i recycled glas fra Holmegaard

Nyt liv til marmeladeglassene
Tomme marmeladeglas og flasker er blevet omsmeltet og har fået nyt liv i form af en moderne glasserie, hvor hver del er unik. Nordlysserien findes i bløde, skandinaviske farver (blålige, grønlige og blågrønne nuancer), der passer godt ind i rigtig mange skandinaviske boliger.

Serien er netop blevet udvidet med frokosttallerkener – perfekt til julefrokostanretninger? Jeg tænker det vil se ret godt ud til en fiskeanretning ihvertfald ;). Derudover tæller serien drikkeglas, skåle, og fyrfadsstager (priser fra 99 kr hos Holmegaard.dk).

English
I love it when I stumble upon design that satisfies both my design esthetics and my green consciousness. And that is exactly what Holmegaard’s Northern Light series does! Handmade in 100% recycled glass (from melter jam jars and bottles) with beautiful swirls inspired by the dancing Northern Lights. Upcycling the right way 🙂

Nordlys – skønt stel i recycled glas fra Holmegaard
Artikel
Nordlys – skønt stel i recycled glas fra Holmegaard
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply