Indlægget er en del af et samarbejde mellem Boligcious og by Lassen –
Ord og holdninger til omtalte produkt er helt mine egne og kommer fra hjertet.
Da by Lassen for nogle år siden lancerede FRAME, var jeg ret begejstret for alle de muligheder, der lå i det meget enkle møbel. Det var ikke kun fleksibiliteten i møblet, der tændte mig, det var også de mange udtryk, man kunne skabe. FRAME er et enormt innovativt møbel i mine øjne. Jeg ved godt du måske tænker, hvad f….. er der innovativt ved en pæn “kasse” med låge – men det er kollektionen som helhed, jeg finder interessant og innovativ. Kig lige på de her to billeder, måske kan du forstå, hvorfor jeg synes det nytænkende
Det interessante og innovative er, at reolerne kan sammensættes i størrelser, farver og dybder. FRAME bliver gennem kreativ leg til en slags smuk 3D installation med mange opbevaringsmuligheder. Frame er som et kinderæg for designelskere! Jeg synes virkelig det er flot, når man eksperimenterer med dem på denne måde!
FRAME kollektionen blev designet i 2013 af by Lassen, ud fra en skitse fundet i Mogens Lassens gemmer. Den oprindelige skitse er fra 1943, det ved man fordi Mogens Lassen altid satte dato på alle sine skitser. Skitsen har by Lassen fortolket og leget videre med og på den måde blev FRAME en realitet. Det smukke møbel er på ganske kort tid blevet til et ikonisk møbeldesign og har vundet flere designpriser.
FRAME kollektionen består af mange opbevaringsløsninger, både små æsker med låg, skabe, bogkasser, store opbevaringkasser, åbne bogreoler, skænk, sidebord og natbord. Du kan bruge kasserne alle steder i hjemmet til både stort og småt.
FRAME fås i 7 farver. Den nyeste farve er denne smukke ‘Smoked Oak’. Et varmt supplement til den samlede palette. Frame monteres med skinner på væggen, hvilket gør det nemt at bytte rundt på kasserne og justerer dem, så de sidder perfekt. Du kan også købe et understel til FRAME og på den måde bruge den som sidebord eller skænk.
Vælg FRAME med hylde og evt. undlad lågen, så dine ting kan få lov at pynte. Du kan også vælge at sætte låge på, og på den måde gemme rodet væk. Et miks af de to løsninger som du ser herover er også fint.
Brug æskerne til alt fra vatrondeller, kvitteringer, legetøj og slik. Herunder kan du få mere inspiration til, hvordan du kan lege med FRAME – Se mere om mål, farver, priser og køb hos bylassen.dk
No Comments