Min stue skal have en make over #1

Jeg har efterhånden fået samlet en hel del kunst, det koster og har sine ulemper at lave Dagens Poster for hold da op, hvor har jeg “kommet” til at købe mange af de plakater jeg viser dig hver dag.

Planen er, at jeg skal lave en billedvæg som går helt op til loftet, og her er højt til loftet (på den ene og den anden måde:-). Inden jeg kan lave den væg, skal jeg have erstattet min bogreol/skænk med en skænk, som har skabe i stedet for åbne rum. Det vil skabe mere ro til billedvæggen, som skal placeres over skænken. Skænken skal være væghængt, helt stram i designet og så diskret som muligt, så min kunst kan få al opmærksomheden. Jeg HAR fundet skænken, den hedder BESTÅ, og ja så ved du sikkert allerede nu, at den er fra IKEA.

Min stue skal have en make over #1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg skal bruge to stk. min stue er nemlig 370 cm. bred og jeg ønsker at den skal fylde hele rummets bredde. Denne løsning koster mig knapt 2000 kr.  Herregud, det er jo ikke alverden tænker du…. MEN, og ja, der er naturligvis et men! Hvor skal jeg nu gøre af alle mine bøger? Jeg vil ikke lukke dem inde i skabene, jeg synes nemlig bøger skal stå fremme. Bøger skaber hygge og personlighed og det vil jeg ikke undvære.

-Så nu skal jeg have købt bogreoler og dem har jeg også fundet! Det er dog i en helt anden prisklasse og jeg må sige, at det forsinker min planlægning en del, men jeg venter gerne, og spare mine penge op, for de her er helt rigtige ♥ (én er desværre ikke nok, der skal to til)

Min stue skal have en make over #1

Reolerne hedder Showcase og er fra Linde & Linde, designet af Anne Linde. De koster 5800 kr. så der er lidt vej igen. Er de ikke flotte?

Når jeg har sparet sammen til to af disse darlings, så skal der spares sammen igen til CO7 som jeg har ønsket mig ALT for længe nu.

Min stue skal have en make over #1

I morgen kan du læse om hvilken sofa, der skal ind min stue….. YES den er god nok, jagten på drømmesofaen er slut! Den trofaste læser husker nok mine indlæg om Jagten på drømmesofaen! Jeg har fundet den, og du kan hjælpe mig med at vinde den, og HVIS jeg vinder den, får en heldig læser en dusør!
Ses i morgen!

 

Min stue skal have en make over #1
Artikel
Min stue skal have en make over #1
Beskrivelse
Jeg har efterhånden fået samlet en hel del kunst, det koster og har sine ulemper at lave Dagens Poster for hold da op, hvor har jeg "kommet" til
Forfatter
Boligcious

6 Comment

  1. HVOR kan jeg finde den stol?! den er perfekt jo!

  2. Er DYBT forelsket i reolen, hold nu op den er pæn…. Suk!

  3. Kære Malene,
    Først – Tak for en helt igennem skøn blog! Jeg har selv været på den længste sofajagt nogensinde. Min familie og venner har erklæret mig for sindssyg i gerningsøjeblikket og nuvel.. det var jeg.
    6 sofaer på 2 år.. Yes den er god nok. En lørdag morgen stod jeg tidligt op og købte den jeg ville have. Jeg har ikke fortrudt et øjeblik. De andre var overspringshandlinger og en tidsrøver!

    Fine reoler – hvad med dem her? Så man kan se alle bøgerne?
    Sintesi – Sapien Bogreol?

    • Tak :-) Vildt med så mange sofaer, hvilken endte du med? Jeg har også overvejet sintesi sapien, den er også cool:-)

  4. Ja, men det er så svært. Farve, hvordan man sidder i den, sofabord osv. Syntes ikke det er bare lige.
    Det endte med en Eilersen – Baseline. Er SÅ glad for den.
    :-)

Leave a Comment

Email (will not be published)