Bolig messer (Furniture Fairs)

Defining Scandinavia – favoritter fra designmessen august 2013

Defining Scandinavia - favoritter fra designmessen august 2013

Billede og collage af Images By Langfeldt


Designmessen Defining Scandinavia i Øksnehallen har fokus på lækkert design, interiør og living med et skandinavisk perspektiv. Folkene bag Defining Scandinavia definerer messens baggrund således:

Begrebet mode har taget ny form. Det er ikke længere udelukkende et spørgsmål, om måden vi klæder os på. Det er en holistisk betragtning af alt, hvad vi omgiver os med og lever i. Præcis den synergi er grundstenen i Defining Scandinavia, der bygger på det potentiale, der opstår når mode og interiør mødes.

Defining Scandinavia sætter i denne sæson fokus på hvordan eksisterende tendenser sat i ny funktionel kontekst udfordrer genren design og living. Vi kalder det ‘Functional Moxie’.
Der er lagt særligt vægt på disse temaer:

Detox Living: Alt overflødigt skæres væk.
Being Botanic: Inviter naturen indenfor.
DIY-projects: Gør det på din helt egen måde. Du er skaberen.
Nature’s Grace: Naturen ældes med ynde. En hyldest til patina.
Fashinterior: Kombiner mode og interiør. En ny genre.

Igår var første messedag, og både jeg og Malene var afsted (dog desværre ikke sammen). Boligcious kom hjem med en masse nye indtryk og bekendtskaber, og muligheder for samarbejde. Jeg er sikker på at det kommende år bringer et væld af spændende nyt – og mon ikke Malene vil skrive et indlæg eller to med skønne historier og billeder fra gårsdagens messebesøg 😉

Jeg har samlet nogle af mine favoritindtryk hér
Defining Scandinavia bød som sædvanlig på et hav af stande med lækre produkter (smykker, strik, porcelæn, bestik, puder, tæpper, småmøbler, grafiske plakater og billeder, lamper, knager og meget, meget mere) – og vi kan konkludere at bronze/guld trenden fortsat er ret stor (med guld og varm karrygul som dominerende, synes jeg), og at neon og pasteller stadig co-eksisterer fint, omend de fine, støvede, skandinaviske pasteller klart er fremherskende.

Defining Scandinavia - favoritter fra designmessen august 2013

Øverst til venstre:
aSHELF by KREAFUNK – en helt genial hylde, der forener lyd og design – er både en hylde og et lydsystem! Hylden er en svævehylde med docking station til iPhone/iPod, der kan bære 15 kg, har indbyggede højtalere og forstærker – og prisen ligger på bare 2300.- hvilket faktisk ikke er slemt.
aSHELF forhandles allerede flere steder, bl.a. hos nordhjem.dk.

Nederst til venstre:
Den efterhånden velkendte gris fra Areaware – nu i guld for at matche den nye gyldne metaltrend.

Øverst til højre:
Smukt og anderledes, tyndt og blåblomstret porcelæn – og lækre gyldne thekander fra svenske Månses Design

Midtfor til højre:
Jeg blev instantant forelsket i disse skønne Faunascape krydsfinérprint med dyre-/landskabsmotiver fra designagenturet WhatWeDo.dk

Nederst til højre:
En lidt anderledes vase, der ikke så nemt går i stykker. Dacarr producerer vaser, kurve, bakker, tasker, iPad covers etc. ud af gamle slanger fra scooters, motorcykler og dæk. Dacarr distribueres og forhandles af Giving & Living.

Dette er bare et minimalt udsnit af alle de skønne ting, der blev præsenteret på Defining Scandinavia! Har du lyst til selv at besøge Defining Scandinavia, er der mulighed t.o.m. 11. august 2013. Se den fulde brand-oversigt hér.


Yesterday we went to Defining Scandinavia in Øksnehallen – a lovely trade fair held during this years Copenhagen Fashion Fair. Lots of connections were made, and a wealth of absolutely gorgeous design and living products were seen. Malene will surely post lots of pictures and stories in the days to come. These are just a few of my favorites from yesterday’s visit 🙂

Defining Scandinavia – favoritter fra designmessen august 2013
Artikel
Defining Scandinavia – favoritter fra designmessen august 2013
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply