Den 30.august til 1. september kan du opleve Nordjyllands trendsættende marked for kunsthåndværk og design i Aalborg.
I år er der særligt fokus på design og et stort område er dedikeret til en særudstillingen “Designspot”. Her viser unge talenter fra Europa hvad de kan, deres visioner og tanker om design. Det kan godt gå hen og blive ret så spændende!
Citeret fra pressemeddelelse:
“Eksperiment med stof og rum Udstillerne kommer fra bl.a. Tyskland, England, Irland, Letland, Ungarn og Danmark. Fælles for dem er, at de eksperimenterer med materialer og dimensioner. Tyske MYK forener mode, kunst og interiør i bløde tææper lavet af pomponer. Tæpperne er inspireret af de hvirvlende pomponer på børns strikhuer. Lettiske Samplings arbejder i naturmaterialer fra lokalområdet, hvor det enkle og det klassiske forenes og tilføjes et twist af modernitet. Britiske Design K præsenterer – som en modernisering og humoristisk kommentar til den engelske te-tradition – te-bordet ”Tea for one table”. Et smukt og håndlavet design-objekt med praktisk funktion.
Design On Tour
Men ikke blot cremen af unge, udenlandske designere er med på Design Spot. Også Aarhus Arkitektskoles rejsehold DOT (Design On Tour) gæster udstillingen. D.O.T. er en koncept-udstilling der handler om at udforske en kompakt levende og nomadisk livsstil. Ved at kombinere design, arkitektur og kommunikation forvandler og tilpasser Aarhus Arkitektskole en campingvogn og bryder grænser for at præsentere nye objekter, ideer og koncepter. 16 talentfulde studerende er en del af D.O.T. og står klar til en snak med publikum.Også lokale I´M:Board er en del af DesignSpot. Deres primære inspirationskilde udspringer fra skateboardet og dets smukke kurver og udformning. Konceptet bag I´M:Board er baseret på vores passion for traditionelt dansk design, naturmaterialer og skandinavisk livsstil.
CRAFTED by Trip Trap er endnu et eksempel på en dansk udstiller på DesignSpot-området. Denne serie fra det kendte møbelfirma med base i Aalborg fremstilles i værksteder i udviklingslande, og fokus er på omhyggeligt håndværk.”
Jeg er ret spændt på dette arrangement, hvis du også er, så kan du læser mere www.dok1.dk
Her kommer et lille sneak peak på hvad der venter dig……
Se mere om Design Spot 2013 på www.dok1.dk
No Comments