Soveværelse (Bedroom) Stue (Livingroom)

Udenfor indenfor – rå materialer i indretningen

Da jeg var barn (midt-halvfjerdserne) var lyst træ meget in. Jeg er vokset op med afhøvlede gulve, bøgetræsreoler, afsyrede egetræsborde og kommoder etc. .. Så jeg er ikke alt for stor fan af det lyse, ubehandlede træ i indretningen – ihvertfald ikke som gennemgående træk på 70’er måden.

Men nu er jeg nu engang uddannet botaniker (jep), så kærligheden til det naturlige og organiske ér der! Det skal bare balanceres med mere moderne elementer, så det overordnede indtryk forbliver – ja, moderne. Og let.
Og heldigvis er der rigtig mange skønne bud på møbler og interiør i moderne rå materialer for tiden! Se desuden Malenes rå taburet-fund hér.

Organiske og rå elementer i indretningen kan tage mange former – her er lidt inspiration fra alle ender af størrelsesspektret – (og ikke kun træ) 🙂

Udenfor indenfor - rå materialer i indretningen

Areias do Seixo Hotel, Lissabon. Via Pinterest.com

Tag skoven med indenfor og sov under trækronerne… Minimalistisk og naturnær stil med afbarkede stammer som sengestolper, bambuslignende væglamper, og nøgne grene i de høje vaser. Helt zen.

Udenfor indenfor - rå materialer i indretningen

Råt og naturligt i køkken eller stue. Via Stilsucht.de

Elsker den skønne bordplade, der har fået lov at beholde sin naturlige facon! Den lille skål er formentlig i oliventræ, udskåret af en stor knast eller udvoksning.
Iøvrigt er den smukke stol “Langue” tegnet af de danske arkitekter Knut Bendik Humlevik og Rune Krøjgaard, og kan købes hos Norr11.com.

Udenfor indenfor - rå materialer i indretningen

Hjemmebygget kamin med natursten. Via Pinterest.com

Totally crazy! Kaminen her er opbygget af ubearbejdede sten, og skulptureret så kaminens skorsten svinger sig afsted, og stenene ligger som i et vandløb… Det må alligevel have taget et stykke tid at lave?

Udenfor indenfor - rå materialer i indretningen

En birkeskov i stuen? Via pinterest.com

Man kan selvfølgelig også vælge at dække en hel væg med træstammer, så stemningen bliver “helt ude i skoven”. Har man pladsen til det, tror jeg det kan virke som et rigtig cool element i indretningen (men det kræver nok lidt mere end almindeligt plads)..

Udenfor indenfor - rå materialer i indretningen

Tapumes – Casa dos Leões, af Henrique Oliveira, 2009. Via yatzer.com

Ok, ikke just indretning – men dette hus må da siges at være en sand kombination af indendørs og udendørs! Huset, der gennembrydes af den svulmende træmasse, er et eksempel på den brasilianske kunstner Henrique Oliveira’s installationskunst. Han arbejder med materialer, der oprindeligt er tiltænkt byggeindustrien, og hans værker er derfor ALTID i stor skala. Læs interview med kunstneren og se flere af hans værker på Yatzer.com.


I grew up during the 70’s and hence have seen a lot of pale wood used for indoor decoration and furniture. And I’ve not always been a fan of the way it was used (floor to wall)…
However, being a botanist, I love organic and natural materials. I just prefer them to be balanced by more modern materials and designs. (Also take a look at Malene’s post on small organic tables and foot stools).
Here I’ve found some gorgeous examples of the use of raw and organic elements in indoor decoration (and sculpture) – from small to large scale-use.

Udenfor indenfor – rå materialer i indretningen
Artikel
Udenfor indenfor – rå materialer i indretningen
Beskrivelse
Da jeg var barn (midt-halvfjerdserne) var lyst træ meget in. Jeg er vokset op med afhøvlede gulve, bøgetræsreoler, afsyrede egetræsborde og kommoder etc. .. Så jeg
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply