D.I.Y. KIDS

Juniorsenge til deleværelset

En læser har efterlyst inspiration til juniorsenge til deleværelset, som fx. køjesenge. Jeg har undersøgt, hvad der findes på markedet og jeg er ikke synderligt imponeret over udvalget, når det gælder køjesenge. På trods af dette har jeg dog fundet nogler fine senge, og så har jeg da selv et par idéer.
til hvordan man kan indrette sig, når man deler værelse

Juniorsenge til deleværelset

Denne skønne seng fås i hvid og pink. Du kan jo vælge at male den en helt tredje farve, fx. lilla eller knald gul.Modellen hedder Belle og måler 70 x 150 cm. Sengen er 107 cm. der hvor den er højest. Den kan købes for 2800 kr. hos olille.dk.

Indretningsidé til deleværelset: Enten ville jeg vælge at placere sengene i forlængelse med hinanden, op til en væg. Du kan også, hvis du har plads, placere sengene ved siden af hinanden med et lille natbord i mellem, det vil skabe en hyggelig hotelstemning.
Sengene er meget dekorative i sig selv, men du kan give dem hver deres personlige udtryk, ved at tapetsere ungernes navn på hver deres seng. Du skal blot printe barnets navn ud i den størrelse du  kunne tænke dig på alm. hvidt papir. Herefter klipper du bogstaverne ud, og bruger dem som skabelon. Herefter er det bare i gang med pensel og klister.

 

 

Juniorsenge til deleværelset

 

Denne seng er et alternativ til den romantiske seng fra før. Den kan bruges af både piger og drenge, da den er helt enkelt i designet. Sengen fås i et væld af farver som: Army grøn, lilla, lys turkis, hvid, rød, orange, sort og lyserød. Den kan købes hos Olille.dk, prisen er 2200. Olille sælger også skuffer med hjul til opbevaring under sengen.
Du kan pynte sengen, hvis du ønsker at give den lidt kant eller bløde dens stringente form lidt op. Mal dødningehoveder på, lakér en firkant med tavlelak så man kan skrive sit navn på gavlen, eller mal den i en skrap kontrastfarve på indersiden.

Igen kunne det her være sødt at skabe hotelstemning og placere sengene ved siden af hinanden med hovedgærdet op ad en væg, og lade ungerne  dele natbord.
Er der mere end to børn på værelset, ender vi ud i en de 7 små dværge stemning…. det kunne også være skønt.

Juniorsenge til deleværelset

Køjesengen fra Oliver Furnitures er helt klassisk, men i en LUKSUS model. Detaljerne og finishen er i top, her er tale om god kvalitet. Den er robust trods dens lette og næsten poetiske udseende. Jeg synes den er smuk af en køjeseng at være. Sengen kan deles, så den bliver til to enkeltmandssenge eller to sofasenge ved tilkøb af ekstra ben. Stigen kan nemt rykkes rundt.
Sengen måler 97 x 207 x 181 cm. Dvs. at den er bredere end en typisk juniorseng, hvilket jeg synes er et stort plus, da der er plads til overnattene venner eller veninder i sengen. Sengen koster 10.999 kr. og kan købes hos Oliverfurnitures.dk

 

Juniorsenge til deleværelset

Fantastisk køjeseng designet af Karim Rashid. Den er designet for den græske møbelproducent Neoset. Der findes desværre ikke nogen danske agenturer, og jeg har ikke kunne finde frem til, om køjesengen kan bestilles online. (tror nu heller ikke, at den er til at betale). Grunden til, at jeg har taget den med, er fordi den er innovativ, og jeg finder det forfriskende ENDELIG at se en køjeseng i en ny form. Samtidig er jeg overbevist om, at en tømmer snildt kan bygge en seng magen til i MDF plader. Så hvis du er vild med denne køjeseng, så er det bare om at få fat i en tømmer, og sætte ham i sving. Mal den i yndlingsfarven, dekorer den med wall stickers eller tapetser den i retro- eller -liberty tapet. Den kan blive skøn.

 

Juniorsenge til deleværelset

Denne seng er også selv-byg. Den er fra bogen ‘Idérig indretning’ af  Julie Vöge. Sengen er genial og gennemtænkt. Her er ingen skænderier om øverste køje, og så er der masser af opbevaring i sengens konstruktion. Under sengen kan man lave huler, man kan placere sækkepuder, playstation og tv på en af hylderne og lave en hyggelig spillebule, eller montere gardiner på siden og skabe en lille teaterscene eller man kan forlænge en af hylderne til et skrivebord.

Juniorsenge til deleværelset
Enkel og stilren køjeseng i koksgrå eller i hvid. Man kan vælge at få benene i bøgetræ. Sengen er fra Manis-h og kan købes hos Drengeunivers.dk. Prisen er 4745 kr. Her er tale om en seng man kan style på alle mulige måder og selv skabe det udtryk man søger. Den er faktisk slet ikke så tosset:-)

 

Juniorsenge til deleværelset

Endnu et eksempel på selvbyg og på hvor dekorativt det kan være, hvis man virkelig tør. Billedet her er fra en super tjekket campingvogn, som fik en total make over. Læs om projektet og tips til hvordan den blev bygget her

 

Idéer til selvbyg
Jeg ved godt, at mange af jer måske bliver lidt skræmte ved tanken om at hyre en tømmer til projektet. Måske er man bange for at budgettet løber løbsk, men mange gange er det ikke så dyrt som man tror, -og hvem ved, måske kan det endda betale sig,  -det koster aldrig noget at få et tilbud. Alternativt kender man næsten altid en tømmer, eller også har man en ferm far eller svigerfar.

Jeg er typen, der ville kaste mig ud i et selv-byg projekt, jeg har haft mange gode erfaringer med at få en tømmer til at lave lige præcis det jeg ønsker. Man behøver ikke at gå på kompromis og man får opfyldt alle behov om funktioner og udseende. Jeg er altid blevet positivt overrasket over prisen.

Hvis ungernes værelse er min. 3 meter i bredde eller længde, så byg en 3 meter lang seng, så ungerne har hver deres ende. Udnyt pladsen under sengen, og byg den evt. lidt højere en standard. Få lavet skuffer til under sengen, du vil være glad for al den opbevaringsplads dette giver. To børn der deler værelser betyder tit dobbelt så meget legetøj og nips. Hold ikke igen med kreativiteten, køb maling eller tapet og skønne greb så du kan dekorere skufferne. Du kan evt sætte et gardin op fra den ene ende til den anden, så ungerne kan trække for og få lidt privatliv fra sin søskende.

Du kan også bygge en hems i værelsets bredde. Det husker jeg min mor gjorde da min bror og jeg delte værelse. Den var 3 meter lang og 1 meter bred. Vi sov i hver vores ende og det var vildt hyggeligt. Her blev der fortalt mange hemmeligheder og det styrkede vores sammenhold. Under hemsen havde vi skrivebord og sofahjørne.

Hvis du kaster dig ud i et selvbyg, så håber jeg MEGET, at du vil dele det med os andre, og sende billeder og skrive om processen.

God fornøjelse!
♥ Malene

Juniorsenge til deleværelset
Artikel
Juniorsenge til deleværelset
Beskrivelse
En læser har efterlyst inspiration til juniorsenge til deleværelset, som fx. køjesenge. Jeg har undersøgt, hvad der findes på markedet og jeg er ikke synderligt imponeret
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Julia - inredning o sött
    januar 18, 2012 at 21:51

    Det finns så mycket roligt till barnrummen! 🙂

  • Reply
    Tanja mathiasen
    marts 16, 2013 at 20:24

    Hejsa. Skal finde ud af hvordan mine børn på 4 og 7 skal sove på et dele værelse. Er vild med ideenfra bogen iderig indretning. Ved i mere om hvordan den købes/laves???

    • Reply
      Malene Marie Møller
      marts 18, 2013 at 14:00

      Hej Tanja, jeg må med skam indrømme at det ved jeg ikke. Jeg er sikker på at hvis du viser billedet til en handyman vil han dog lynhurtigt kunne gennemskue hvordan sådan en skøn seng laves.

      På Pinterest har jeg en hel mappe/board med deleværelser og der findes masser af inspiration og gode idéer som jeg håber at du kan bruge. Se her: http://pinterest.com/boligcious/kids-sharing-room/

      Kh. malene

  • Reply
    Tanja mathiasen
    marts 18, 2013 at 14:32

    Super, tak det vil jeg kigge på og få ideer ud fra:) må undersøge hvad det vil koste at lave sådan en seng:)

Leave a Reply