INTERIØR

Blank, rund og skinnende standerlampe

Sponsoreret – I forbindelse med den klassiske ‘Ball’ lampes 50 års jubilæum sætter jeg over sommeren fokus på det klassiske design. Jeg indretter små spots i mit hjem med de forskellige designs i serien, og viser dig, hvordan den ikoniske klassiker er le at matche ind i vores tid på trods af dens 50 år. Lampen blev designet i 1968 af Benny Frandsen, Frandsen Lighting.

Jeg har længe manglet en god læselampe til sofahjørnet, og det skal man altså have, hvis man vil kunne slappe af med et magasin eller en bog. Jeg elsker lamper og vi har masser hængende i lejligheden, men jeg har ikke altid (faktisk aldrig) haft en god læselampe, men det er der rodet bod på nu. Ball lampen her fra Frandsen Lighting har faktisk to lamper, som man kan anvende sammen eller hver for sig. Jeg kan rigtig godt lide Ball kollektionens ikoniske kugle, den har fulgt mig siden jeg var barn… jeg er sikker på, at du også har haft en enten den klassiske vægmodel med magnet på dit værelse eller dine forældre har haft en et eller andet sted i hjemmet, det er nemlig en sand klassiker.

Standerlampen er let at løfte over til sofaen (der er ikke langt) og sætte tilbage i hjørnet, når den blot skal fungere som hyggebelysning. Den fås i sort og krom. Jeg er vild med den i krom. Det har taget mig lidt tid at vænne mig til, at vi skal byde denne metal-art ind i boligen igen, men det skal vi, den er super hot og jeg kan egentlig rigtig godt lide det. Spejlningerne i lampen giver nogle flotte effekter.

 

Brug også lampen i et hjørne sammen med din yndlings lænestol eller som natlampe ved siden af sengen. Lampens skærme kan bevæge sig og tilrettes, så du får det perfekte direkte lys. Ledningen er i stof, hvilket lige giver den sidste lækre designdetalje.

 

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Karina Valsbo
    august 1, 2018 at 10:29

    Hej Malene

    Jeg er vild med din stil. Er du til at give råd for hvad der ku gi min underetage mere som dit. Jeg vil gøre meget, for at fuldende som jeg elsker.

    Glæder mig til at høre fra dig. Fotos kan sendes…hvor?

    Mvh Karina

    • Reply
      Malene Marie Møller
      august 2, 2018 at 20:06

      Hej Karina

      Tak for de fine ord, det varmer <3
      Jeg tager ud og laver personlig rådgivning, så send mig en mail: malene@boligcious.dk hvis du vil høre mere om hvad det koster og hvordan det foregår.

Leave a Reply