Kunst

Se hvad jeg lige har bestilt…

Vi mangler nyt på væggene her hjemme – Med nyt til væggene mener jeg ny kunst med farver og lidt kant. Jeg er kæmpe fan af Kasper Eistrups kunst, og har gået længe som katten om den varme grød, for det er altså alligevel mange penge for mig at bruge, men jeg ved af erfaring, at når det er kunst, og af en kunstner jeg gennem lang tid vender tilbage til, så er det det hele værd. Jeg er stadig så utrolig glad for de to værker jeg købte får nogle år siden af Maria Torp, det er det hele værd, og jeg glæder mig over dem hver dag:-).
Derfor har jeg i dag efter flere ugers overvejelser bestilt ‘La Puissance Du Fragment’ litografitryk af Kasper Eistrup. Jeg ser det som en investering og jeg har min egen lille opsparing til den slags. ‘La Puissance Du Fragment’ er et meget klassisk Eistrup-værk, hvis man kender lidt til Kaspers kunst, er man slet ikke i tvivl om, at det er ham der står bag. Jeg er vild med opdelingen i billedet, de mange skæve historier man kan få ud af hvert element, og så de mange spørgsmål der trænger sig på. Jeg håber, at jeg igen får lov til at interviewe Kasper, for så skal han fortælle mig den historie han har arbejdet med da han lavet det her spændende værk – hvem er manden på billedet? hvem er kvinden, hvad handler elementet med terningerne og dominobrikkerne om? Hvad tænker du?

Jeg glæder mig til at få det op og hænge, og jeg lover, at jeg nok skal vise billeder af det i vores stue, så snart det er kommet hjem til mig

Du kan se Kasper Eistrups værker lige her

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Bettina Laursen
    marts 11, 2019 at 17:53

    Hej Malene

    Tak for god information omkring denne kunstner – det er altid godt med ny inspiration. Jeg vil dele med dem jeg kan.

Leave a Reply