INTERIØR Uncategorized

Kubistisk, stilren opbevaring

 

Reklame

C LA S S I C

Husker du mit indlæg omkring mit opbevaringsproblem? Hvis ikke så kan du læse det her og følge mine udfordringer. Min udfordring er løst, vi har fået mere opbevaring flere steder i huset, og det er dejligt for gud, hvor har man alligevel mange sager, der skal gemmes af vejen, men dog ikke så meget af vejen, at det ikke er let tilgængeligt. I mit tidligere indlæg skrev jeg, at jeg overvejede Frame Sideboard fra By Lassen, og den overvejelse blev til handling, og nu står de her i min stue.

Grundene til, at jeg har valgt Frame Sideboard er mange, bl.a. fordi de kan sættes sammen som en skænk, skilles ad og bruges som sidebord. Derudover er det er stringent klassisk møbel som altid vil være aktuelt, det er let mikse med min øvrige stil og så er det rummeligt og virkelig pænt. Frame Sideboard er anvendeligt alle steder, også i entréen, i soveværelset som natbord, i mellemgangen osv.

Frame fås i to dybder og flere størrelser, og så også i forskellige farver. Vi valgte den mørkeblå, fordi den er flot til vores sofa, og det er en klassisk farve. I skabene har vi sat hylder. Man bestemmer selv højden på rummene idet man placerer hylden. Vi har skabene fulde af mapper, personlige papirer, kvitteringer, håndvægte (jep… hvis nu man skulle få lyst til at arbejde lidt på sine vinke-arme 😉 og så har vi en kasse med opladere.

Jeg er vild med, at der kan stå pynt på, og fordi møblet er så stamt i udtrykket, er det så let at lave forskellige opstillinger på det – en hurtig og god måde at ændre et rum på. Man kan også udlade at komme hylder i, eller undlade låger så det bliver åbne hylder, eller en kombi med åbne hylder på den ene og låge på den anden. I virkeligheden kan man jo sætte så mange sammen, man ønsker i de kombinationer man du synes om, og man kan også mikse farverne, det kunne altså også være flot.

Jeg er ret tilfreds med vores valg og jeg glæder mig til at anvende det på mange forskellige måder i lejligheden, jeg skal nok følge op med indlæg når jeg en dag flytter om på det.

 

You Might Also Like

2 Comments

Leave a Reply