Sponsoreret
H A M M E R S H Ø I
i glas…

Da Kähler i 2015 lancerede Hammershøi stellet lavede jeg et samarbejde med Kähler, fordi jeg var vild med det smukke tidløse stel og gerne ville prøve at dække op med det til hverdag og fest. Mit tidligere indlæg kan du se her.

Det dejlige ved det her stel er, at det er så taknemmeligt at dække op med. Stellet shiner så smukt i sig selv, man behøver ikke at tænke over, at fylde på med pynt. Hammershøi tager fint en hovedrolle og er så dekorativt, at elegancen kommer helt af sig selv. Bemærk, hvor lækker stemningen bliver, når de levende lys får lov at spille med glassets farve og riller.
Nu lancerer Kähler endnu en add-on til Hammershøi stellet. Det bliver til to størrelser tallerkener i glas, som kan fås i flg. farver: indigoblå, røgfarvet, mosgrøn og selvfølgelig en helt klar. Til de nye tallerkner lanceres også drikkeglas i samme farver. Traditionen tro skal jeg da også lige lege lidt med de nye tallerkner, og jeg har valgt at det skulle være den indigoblå, som du kan se på alle mine billeder i indlægget her.

Der er virkelig sket meget med denne serie siden 2015, der er nemlig kommet mange fine produkter til. Der er leget med flere materialer end porcelæn gennem årene, bl.a. træ, metaller og glas. Alle materialer som giver et fint modspil til det klassiske stel.

Hammershøi kollektionen er designet af Hans-Christian Bauer stærkt inspireret af Svend Hammershøis originale værker, skabt på Kählers værksted tilbage i starten af 1900-tallet. Jeg har mødt Hans-Christian flere gange og jeg bliver så glad, når jeg hører ham fortælle mig om nyhederne og arbejdet med Hammershøi, fordi jeg kan mærker, hvor mange tanker og hvor meget passion han lægger i hvert et design. Der er nemlig mange overvejelser, der går gennem Hans-Christians designproces, overvejelser om både silhuet, funktionalitet og farver, fordi det hele skal spille sammen med de ikoniske riller og kunne samles i en komplet kollektion, samtidig med at det skal bevare sin høje kvalitet.

Hammershøis nye glas tallerkner er altså også utrolig smukke mikset med det hvide stel lag på lag.
På ganske få år er Hammershøi blevet en klar favorit både i ind- og udland, og det er den altså også hos mig. Jeg bruger Hammershøi hver dag, om det er til morgenbrødet, risengrøden, middagsmaden eller festmåltidet – den passer til det hele.

En morgenbakke på sengen og varm kaffe i det smukke glas, de kan nemlig tåle både koldt og varmt.
Hammershøi-nyhederne kan købes her og hos Kählers forhandlere i hele landet.
Produktinfo
De nye glasdesigns i Hammershøi-serien fås i farverne klar, smoke, indigo og grøn. Glasset rummer 33 cl, måler 12 cm i højden og 8 cm i diameter og koster DKK 149,95 for en pakke á to stk. I serien fås også to glastallerkner – den mindste måler 17 cm i diameter
til DKK 129,95, mens den større måler 22 cm i diameter til DKK 199,95. Alle priser er vejledende udsalgspriser.
Discover more from Boligcious
Subscribe to get the latest posts sent to your email.

No Comments