IKONISK HOTEL I KØBENHAVN FÅR TOTAL MAKE-OVER AF SPACE COPENHAGEN #2

CAFÈ ROYAL

 

Her ses noget af et dream team – holdet bag Københavns nye bistro på Danmarks mest ikoniske nyrenoverede hotel Radisson Blu Royal, designet af Arne Jacobsen i 1960. Café Royal var en del af hotellets stueetage, og den har også fået en total makeover og et helt nyt kokketeam, med chefkok Christian Paradisi fra Umani i spidsen.
Fra at være en hotelrestaurant er Café Royal nu omdannet til en uformel designrestaurant, hvor gæsteoplevelsen er i fokus, når der serveres bistro-retter og lækre cocktails.

Den danske arkitekt-duo Space Copenhagen har stået for en gennemgribende modernisering af hotel såvel som restaurant med stor respekt for arven omkring Arne Jacobsen og hans brug af former og design, du kan se de mange flotte billeder fra hotellet, både lobby, lounge, konferencesale og værelser i mit indlæg fra forleden lige her

Hoteldirektør Brian Gleeson fortæller, at nøgleordet, der beskriver den “nye” Café Royal er ”Hygge” – Efter at have besøgt restauranten og hotellet og smagt på både mad, vine og cocktails, vil jeg gerne bakke op for det her sted ER hygge – Det er velsmagende og yderst elegant hygge!

Det her er en restaurant, der bygger på design, og hvor gæsteoplevelsen er i fokus. Stilen er uformel, venlig og afslappet. Vi stiler efter at blive dét hjørne i hjertet af byen, hvor du ved, at du kan få en drink, noget at spise og blive vartet op af vores venlige tjenere, samtidig med at du får en bid af den unikke historie, som er en del af hotellet,” siger hoteldirektøren.

 

De smukke stole er designet af Space Copenhagen til hotellet.

Bar og restaurant er utrolig behagelig at opholde sig i. Her er så meget lækkert at kigge på og farver og materialer som spiller max! Her er frække beslutninger af farver og møbler, modige valg som gør stedet virkelig udsøgt… –og altså for mig, bringer det at sidde i baren, mig ind i en scene fra Mad Men, jeg mangler bare lige at skåle med Mr. Draper, så er den hjemme.

Restauranten tilbyder alle muligheder i form af seating. Der er lange højborde, bar, cocktail, snack og loungeområde. Langs væggene er farverne dæmpede og holdt i træ og grå nuancer meget elegant, i midten et miks af runde borde med plads til 4 og i restaurantens center finder man sofaområder med Arne Jacobsen og Flemming Lassens ‘Mayor’ sofa betrukket i et fantastisk betræk også designet af Arne Jacobsen. Det er skønt og uhøjtidligt og bringer et friskt pust at mikse så mange udtryk sammen, det fungerer utroligt godt. Jeg synes virkelig, at det her sted har format og formår at være hyggeligt og elegant, man føler man får noget ekstra uden det bliver højrøvet og fornemt (pardon my french)

 

Og så til alt det der smager, det er jo det det hele handler om ikk?  De sødeste tjenere slæbte ind og slæbte ud. Jeg startede med en cocktail, en Sweet & Sour, men en anderledes version som var røget, meget speciel smag og meget interessant at prøve. Dernæst gik vi til bords og jeg fik østers, jeg fik hjemmerørt tartar og Confit de carnard… og ja så kunne jeg altså ikke rumme mere… Men jeg skal helt sikkert snart forbi på tom mave og smage mig igennem flere retter, og det ligner da slet ikke mig at stoppe før desserten, men sandheden er, at jeg simpelthen blev nødt til at gå midt i det hele… jeg har et rain check tilgode – SNART, for det jeg smagte, det smagte af mere… meget mere!

Leave a Comment

Email (will not be published)