Ceramics Gaveidéer (Gift ideas) Produkt og design (Interior design)

Fyld stuerne med duftnoter…

Lillepige iført blå lærredskjole holder i hænderne er smukt soyaduftlys fra Paia Copenhagen


PAIA COPENHAGEN
– Duftlys –

Paia Copenhagen er et helt nyt brand, som netop har lanceret de lækreste duftlys. Lyset er lavet af 100% økologiske sojabønner dyrket af nordamerikanske landmænd. Jeg bruger duftlys hjemme hos mig, men for mig er det vigtigt at duften er let og diskret, den må endelig ikke være for kraftig og dominerende. Samtidig skal beholderen naturligvis være lækker i designet, så den bringer noget til min indretning, og Paia Copenhagen opfylder bestemt dette. Jeg er ret vild med det grafiske og enkle label og de flotte glas, som fås i mange farver, ligesom der findes mange dufte i serien. Lysene er så nye, at de først kommer i butikkerne til efteråret, så jeg indrømmer, at jeg kun har duftet til dem under et glaslåg, jeg har ikke oplevet dem tændte i et rum, så hvordan duften arter sig ved jeg ikke.

Paia COpenhagen soya duftlys på række. Placeret på et plankebord i et råt lokale.

6 flotte farver og lækre duftkombinationer.

Paia Copenhagens website er ikke helt færdigt endnu, men følg med her på Facebook, så du er klar når de lækre lys launcher.

 


NO17 THERAPY AROMA OIL

Keramikbeholder i mat sort, til at brænde aroma olier

Endnu en lækker og velduftende nyhed kommer fra No17. Igen en smuk emballage som kan genbruges til smykker f.eks. Den enkle brænder er lavet i sort mat keramik (fås også i glaseret hvid keramik) med et låg på toppen til æstetiske olier. Der er kælet for hver eneste duftnote i serien af æstetiske olier fra NO17. Det har været en lang og kompromisløs process at finde både de helt rigtig duftsammensætninger og det helt rigtige visuelle udtryk til brænderen, og resultatet er luksus og en sammensætning af det aller bedste

Indtil videre findes der 3 duftvarianter til at dryppe i brænderen, men du kan også give dig selv den luksus at dryppe et par dråber i badekarret. No17 Therapy kan købes her – Du finder du også håndsæbe, bodyoil og roll on duft i den lækre serie.


Søger du mere inspiration til flotte og lækre duftlys til boligen så læs om det svenske lækre firma Vakinme her

Fyld stuerne med duftnoter…
Artikel
Fyld stuerne med duftnoter…
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply