Italienske Christina Coral har siden 2012 fortalt mystiske historier gennem sit kamera. Hendes fotostil er mystisk, humoristisk, kunstnerisk og alternativ. Jeg er ret vild med hendes måde at perspektivere på. Hun er “skæv”, skør og humoristisk, men også utrolig kreativ. I virkeligheden er hendes foto ret enkle, vi er ikke ude i de store lysopsætninger eller store natur-panorama motiver. Der optræder oftest mennesker på hendes foto i sjove kompositioner som hun på kunstnerisk vis har fundet frem til. Der er tænkt over mønstre og farvesammensætninger og ofte bliver disse bragt sammen og forenet med modeller og omgivelser, det er ret skønt og super idérigt. Som f.eks. dette foto, hvor kvindens kjole smelter sammen med væggen… –mærkeligt på den der fede måde, som jeg så godt kan lide.
Cristina er uddannet i Italien og lever af at fotografere. Hun er stort set autodidakt og vokset op i en kunstnerisk miljø med en far, som komponerede musik. Både musik og kunst har siden barndommen fyldt meget i hendes liv.
Besøg Cristinas Coral’s webstie her og se mange flere værker – Du kan også med stor inspiration følge hende på Instagram
All pictures by Cristian Coral
1 Comment
Tina KH
marts 16, 2017 at 23:24Gode, flere interessante:-)