Vi elsker at blive inspireret til, hvordan man bor godt og lækkert på få kvadratmeter! Den her lille lejlighed er fantastisk indrettet og meget modig! Når du har lidt plads, er den fornemmeste opgave at få den til at syne større… sådan har vi i hvert fald tænkt i mange år. Små rum skal holdes lyse med hvide vægge, fordi mørke vægge gør rummet mindre, men behøver vi at tænke sådan? Kunne man forestille sig at slippe frygten for, at rum føles små og i stedet omfavne tanken lidt og lege med idéem om, at små rum kan være ganske hyggelige og måske i virkeligheden lækre at opholde sig i?
I denne lille lejlighed har man udfordret den gamle tankegang og malet en væg inklusiv dør og karme i en mørk grå farve, og det er en genial løsning fordi du ved at male sådan, kan opdele et rum i flere baser, og det kan være en rigtig god løsning i rum, der skal kunne bruges til mere end blot en stue.
TIP: Hvis du kun maler en væg, så mal karme, fodpaneler og døren med, det er simpelthen så lækkert og giver et helt andet resultat.
Løsningen med at bygge et soveværelse med glasvæg er genial, fordi du egentlig får et soveværelse uden at stjæle rumfornemmelsen og etablere små lukkede rum. At bygge væggen op med sprossede vinduer i sort metal eller træ er utrolig lækker og rå, det vil jeg have i mit hjem, når jeg flytter!
TIP: Hiv lågen af de små indbyggede skab og lav en åbne garderobe!
Kilde: Den fantastiske svenske ejendomsmægler ahre.se
1 Comment
Eva
marts 2, 2017 at 07:42Sikke en fed indretning?? Jeg står selv overfor en flytning, så det er skønt med inspiration. I den forbindelse vil jeg også høre om du mon ved hvor den sølv spisebordslampe er fra samt den mørkegrå veloursofa?