RUM OG INDRETNING

Mangfoldig, smuk reol

Reklame*

Reoler er geniale til opbevaring af bøger, magasiner og mapper, men også en fin mulighed for at flashe dit yndlingsnips og gerne i et miks med dine bøger. På den måde bliver reolen dekorativ. Jeg kan nu godt lide en reol, der er spækket med med bøger, men hvis der lige ind imellem kan arrangeres et element som en vase, en figur eller noget andet, så kan det spille rigtig fint og samtidig gøre udtrykket mere personligt.

Jeg går sådan lidt i tænkeboks i øjeblikket mht. hvad vi skal bruge i vores nye hjem til opbevaring af bøger, som samtidig gør det muligt at få nogle af mine mange små skatte i form af vaser, stager, figurer og loppefund frem til pynt. Skal vi have en skænk, en stor reol, en lav reol eller en høj…. jeg ved det simpelthen ikke, og jeg tror først jeg kan komme til den konklusion når vi er rykket ind i den nye lejlighed. Jeg er dog gået i gang med research og Vivlio reolen fra Skagerak bliver ved med at vende tilbage til mig.

Det jeg egentlig så godt kan lide ved Vivlio reolen er det mangfoldige udtryk både. Man kan vælge mellem at mikse flere farver eller gøre den ensfarvet, faktisk kan man fuldstændig selv få lov at skabe ens eget udtryk, samt styre dens opbygning udfra behov for funktion. Jeg kan bygge den lav og lang som en skænk, høj og smal eller bred og jeg kan vælge hylder kun i sort, blå, grå eller træ – jeg kunne også mikse farverne, og så bestemmer jeg selv, om hylderne skal have en lav bagkant eller høj. Desuden kan man vende hylderne om, så bagkant bliver til forkant og der bliver mulighed for at rode lidt med papirer uden at det kan ses …

Fleksibiliteten i Vivlio er nærmest uendelig og bliver vi trætte af udtrykket kan vi bare samle den på en ny måde eller dele modulerne op og skabe noget helt nyt. Jeg er ret hooked, det svære bliver vel blot at at vælge om den skal være ensfarvet og hvis ja… så hvilken farve…. Skal den være høj eller lav!

Tjahhh…  det var dagens “world-class problem herfra” 😉


*Reklame – Som samarbejdspartner gennem en årrække med Skagerak skal jeg mærke indlægget her reklame. Jeg har selv valgt, hvad jeg vil skrive om, og mine ord og holdninger kommer fra mig uden påvirkning fra min samarbejdspartnere. Jeg sætter stor pris på de samarbejder jeg har, da det gør det muligt for mig at holde bloggen kørende hver dag. Jeg vælger selv udfra min egen boligsmag hvem jeg vil samarbejde med. 

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply